TDK Corporation introducerer to produkter i TDK-Lambda CCG-serien af 1,5W til 10W isolerede DC/DC-konvertere. Den tosidede coating giver ekstra beskyttelse ved brug i barske miljøer, herunder jernbane- og industriapplikationer. Komponenterne leveres i øvrigt i trays med 40 komponenter, hvilket giver nemmere placement af SMD-typerne af de nye strømforsyninger.
Serien omfatter 144 spændings- og strømkombinationer med 3,3V, 5V, 12V, 15V og dobbelte +/-12V og +/-15V udgange. Dual-output modellerne kan også konfigureres til at levere 24V- og 30V single-endede udgange. Alle modeller kan fungere fra et bredt input på 4,5V til 18V, 9 til 36V eller 18 til 76V.. 4:1-indgangstolerancen mindsker logistik og indkøbsstyring med ét varenummer, der dækker to nominelle indgangsspændinger.
Enhederne på 1,5W og 3W måler 15,7mm x 10,4mm (L x B), mens 6W- og 10 W-modellerne måler 19mm x 12,4mm (L x B).
Ved at bruge trimfunktionen kan modeller med enkelt output justeres ned til -5 og op til +10% af nominel for at kompensere for spændingsfald på printkort. Overstrømsbeskyttelse og fjernbetjent on/off er standard på alle modeller. Tænd/sluk-funktionen kan også bruges til at sætte konverterne i standby-tilstand. Dette reducerer off-load strømforbruget til mindre end 0,1W, hvilket forlænger tiden mellem batteriopladninger på bærbart udstyr.
CCG-serien kan fungere i omgivende temperaturer på -40 op til +100°C (afhængig af model) ved hjælp af konvektion eller tvungen luftkøling. Input til output isolation er 1.500Vdc. Modellerne er certificeret i henhold til IEC/UL/CSA/EN 62368-1 sikkerhedsstandarder med CE- og UKCA-mærkerne for lavspændings- og RoHS-direktiverne.
Yderligere information om produkterne kan findes på https://product.tdk.com/en/power/ccg