IT-/OT-sikkerhed får sit eget udstillingsområde på HANNOVER MESSE 2025 og spiller en vital rolle i den løbende industrielle digitale transformation. I hal 16 vil man i dagene mellem 31. marts og 4. april kunne opleve betydningen af nye teknologier som AI, cloud computing, dataanalyser, 5G og blockchains, som også vil være til stede bredt og overalt på HANNOVER MESSE 2025. Det er emner, som ikke kun driver den industrielle transformation – i alt for stort omfang – bliver til primærmål for de cyberkriminelle. Ifølge nye forecasts fra Statista vil global cyberkriminalitet i koste i omegnen af 6,4 billioner USD ( 2024 ), og stige med tæt på 70 procent årligt til estimerede 15,63 billioner USD i 2029 – altså et vanvittigt stort problem, og derfor også et lukrativt marked for de gode løsninger.
Cybersikkerhed på regeringsniveau
Cybersikkerhed er ikke kun kritisk for virksomheder, og en række key-notes på HANNOVER MESSE 2025’s cybersikkerheds-scene, Industrial Security Circus, kommer også ind på den nationale betydning af våben mod de cyberkriminelle samt den desperate mangel på talenter og et stigende prispres. Prisbillige, men effektive løsninger er ifølge eksperterne afgørende for især de små og mellemstore virksomheder, ligesom en kontinuert sikkerhedsmonitering kombineret med en effektiv cybersikkerhedsplatform vil give den bedste beskyttelse. Der er tendens til, at cyberkriminelle ikke længere bare går efter firmaer og privatpersoner i økonomisk forstand, men også stjæler data og informationer, der kan have betydning for – navnlig – vestlige landes forsvar.
NIS-2 lurer i baggrunden – også for industrien
Der vil på HANNOVER MESSE 2025 optræde en række virksomheder, som i årtier har arbejdet med cybersikkerhed på OT-niveau. Netop cybersikkerheden kan være en nøgleparameter for EU’s konkurrenceevne, ikke mindst men indførelsen af love og standader for cybersikkerhed som NIS-2 og CRA (Cyber Resilience Act). Det er faktorer, der strækker sig helt ud til IIoT-netværkernes edge og de yderste OT-komponenter.
NIS-2 er kommet bag på mange virksomheder og institutioner, men det er lige så afgørende som udfordrende at skulle afstemme sine produkter og tjenester til NIS-2 reglementet med den løbende patching af alt i den industrielle virksomhed til de dynamiske forhold, der kendetegner cybersikkerhed og miljøet rundt om NIS-2 forordningen. Ved at reagere nu kan man styrke sin virksomheds modstandskraft over for cyberangreb og beskytte hele sin supply-chain, så man undgår dyre sidste-minut opgraderinger. Det giver ingen mening at vente – hackere respekterer ikke deadlines.
”Sherifferne” i Industrial Security Circus
HANNOVER MESSE 2025 er ikke kun hele industriens mest omfattende platform, men i høj grad også et effektivt udstillingsvindue for den cybersikkerhed, der er blevet en integreret del af hele produktionsmiljøet. Deltagelse kan derfor vise sig at være afgørende ligesom møderne mellem forskere, udviklere, industrien og selvfølgelig de ”gode hackere”, der er sherifferne i det vilde Vesten af cyberkriminelle, som kan dukke på på de mest uventede steder. Kriminelle har altid været ét skridt foran beskyttelsesforanstaltningerne, men på samme måde, som man beskytter fysiske værdier mod tyveri, kan man også sikre sit netværk, sine industrielle systemer og sine vitale data. HANNNOVER MESSE 2025 vil i hvert fald kunne demonstrere et utal af praktiske løsninger, der kan hjælpe industrien mod tab af data værdier – og i værste fald liv og helbred. Det vil man kunne se masser af eksempler på i Industrial Security Circus på dette års messe.
Gratis adgang for danske fagfolk på messen
Som dansk fagperson kan man få gratis adgang til HANNOVER MESSE slle dage. Man skal blot henvende sig og bestille det ønskede antal billetter hos Strauss & Partnere på mail-adressen info@HF-denmark.com.
For danske udstillere og besøgende:
Strauss & Partnere
info@HF-denmark.com