XP Power introducerer CCR programmet af kompakte, lavprofil (25,4 mm) AC-DC strømforsyninger, der leveres med fleksible kølingsoptioner og effekt-ratings fra 110W til 420W, hvilket sikrer en effektiv udnyttelse af den tilgængelige plads i det udstyr, hvor strømforsyningerne skal integreres. Strømforsyningerne er godkendte til brug i medico og industrielle applikationer, og enhedernes høje effektivitet og høje power-densitet samt baseplate-kølede design, sikrer effektiv termisk management og støjsvag drift i støjfølsomme applikationer – og det gælder vel at mærke også i lukkede kabinet-miljøer. Disse features baner samlet vejen for strømforsyninger med længere levetid og mindre krav til vedligeholdelse og service, hvilket kan reducere de samlede TCO (Total Cost of Ownership) omkostninger.
CCR programmet er compliant med medico-applikationer i henhold til IEC60601-1 Ed. 4 med primær til sekundær isolation på 4000VAC (2 x MOPPs) og 1 x MOOP fra primær til jord (1800VAC) samt sekundær til jord (1500VAC). Disse egenskaber kombineret med lave jord (<300µA) og patient (<75µA) lækagestrømme, gør det let at integrere CCR strømforsyningerne i body-floating (BF) ratede medico-enheder.
Det gælder f.eks. enheder til åndedrætsovervågning, billeddiagnostik, patientovervågning samt patientbehandling. Blandt de industrielle applikationer kan fremhæves proceskontrol, test og måling samt industriel printing.
Med sigte på globalt brug accepterer CCR programmet et bredt inputspændingsområde fra 85V til 264VAC, og de dækker de almindelige single rail outputs fra 12VDC til 54VDC. Afhængig af den valgte kølingsoption -konvektionskøling, konduktionskøling eller forceret luftkøling – er effektværdierne henholdsvis 110W/170W/200W (CCR200), 160W/250W/300W (CCR300) og 280W/350W/420W (CCR420).
CCR200, CCR300 og CCR420 serierne er tilgængelige gennem Avnet Abacus, DigiKey, Distrelec, Farnell, Mouser, RS, TME samt godkendte regionale distributører eller direkte fra XP Power. De leveres med 3-års garanti.