Nexperia annoncerer industriens største udbud af automotivt kvalificerede diskrete komponenter i de pladsbesparende, termisk effektive og AOI-egnede DFN-huse (Discrete Flat No leads). AEC-Q101 serien af komponenter går på tværs af alle Nexperias produktgrupper og inkluderer switching-, Schottky-, zener- og beskyttelsesdioder, bipolare junction transistorers (BJTs), N- og P-kanal MOSFETs, resistorbestykkede transistorer og LED-drivere.
Automotivt kvalificerede diskrete pin-fri kapslinger fra Nexperia spænder fra de meget små formfaktorer, DFN1006BD-2 (1mm x 0,6mm x 0,5mm) til DFN2020D-3 (2mm x 2mm x 0,65 mm), inklusive de nyligt offentliggjorte DFN1110D-3 og DFN1412D-3 typer. DFN-komponenter kan være så små som 0,6 mm2, hvad der kan give pladsbesparelser på printet på op til 90% sammenlignet med de nuværende SOT23-typer. Den fremragende termiske ydelse (Rth(j-sp)) giver den samme – eller bedre – Ptot fra et mindre DFN-footprint. Samtidigt er DFN-husene ”koldere”, hvad der bidrager til den overordnede systempålidelighed. Nexperia DFN-husenes teknologi supporter Tj-ydelse helt op til 175°C.
Da AOI (automated optical inspection) er vitalt i mange applikationer – især de automotive – har Nexperia være frontløber inden for udviklingen af side-wettable flanks (SWF) til DFN-huse tilbage i 2010, og komponenter med SWF er anerkendte løsninger i branchen. Det tillader inspektion af synlige loddeflader efter reflow, En ekstra fordel ved DFN-husene er en stærkere mekanisk forbindelse til printet. SWF forbedre den såkaldte shear force mellem komponent og print også i forhold til printets udbøjningsevne.
Et stort antal diskrete komponenter i DFN-huse er allerede i volumenproduktion, og Nexperia vil firgive mange flere typer i løbet af 2020, hvad der vil give branchens største udvalg af denne slags komponenter. Typerne vil inkludere standard- og high-runner produkter som BC847, BC817 og BAV99 – samt mange flere.
Mere information om de nye AEC-Q101-kvalificerede produkter inden for DFN-kapslede diskrete med SWF – inklusive produkt-specs og datablade – kan ses på: http://www.nexperia.com/automotiveDFN