Selvom mange spår, at kunstig intelligens vil få ekstrem betydning overalt, er der nogle brancher, der vil blive mere ramt af automatisering og AI end andre.
World Economic Forum (WEF) forventer, at der pga. af AI og automatisering globalt vil blive skabt 170 mio. nye jobs (svarende til 14% af den globale arbejdsstyrke). Samtidig regner de med, at der vil forsvinde 92 mio. jobs (8% af den samlede arbejdsstyrke), så der globalt vil blive skabt 78 mio. nye job frem til 2030.
Det viser en helt ny rapport ”Future of Jobs Report 2025” fra WEF, hvor de også kommer med et bud på, hvordan de forskellige brancher vil blive ramt af automatisering og øget brug af kunstig intelligens.
Især ejendoms- og servicebranchen samt den offentlige sektor og uddannelsesområde vil i høj grad skifte fra manuelle til automatiserede arbejdsgange over de næste fem år.
– Mens størstedelen af arbejdsprocesserne i f.eks. det offentlige stadig er manuelle i dag, forventer man, at 2 ud af 3 opgaver er mere eller mindre automatiserede allerede om fem år på grund af AI. Så vi kommer til at se et kæmpe skifte i måden man arbejder på og i forhold til de værktøjer, man bruger i hverdagen, siger Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen.
Især brugen af de såkaldte AI-agenter er der store forventninger til, da de kan bruges til alt fra at svare på borgere/kunders spørgsmål, give mere personlig service og beslutningsstøtte til intelligent journalisering, kontrol og løbende produktionsoptimering.
Danmark halter bagud
Desværre halter Danmark og Norden bagud i forhold til brugen af kunstig intelligens.
En ny analyse fra BCG, ”GenAI Complacency – The Costly Inaction in the Nordics” viser, at kun 16% af danske funktionærer bruger AI ugentligt. Danmark ender dermed på en sidsteplads i Norden og langt under det europæiske gennemsnit på 54%.
Samtidig fortæller danskerne, at de kun opnår en gennemsnitlig tidsbesparelse på 2,2 timer ugentligt mod 5,3 timer i Europa, hvilket ifølge BCG samlet set koster Danmark op mod 75 mia. kr. årligt i tabte produktivitetsgevinster og vækstpotentiale.
Bundplaceringen skyldes blandt andet, at vi undervurderer behovet for AI-træningen af medarbejderne. Blot 40% af de danske virksomheder har pt. initiativer til AI-medarbejdertræning.
– I mange virksomheder er det stadig op til den enkelte medarbejder at lære sig selv op i at bruge AI. Men det er en teknologi, der får så stor en effekt i virksomhederne, at man bliver nødt til at investere i opkvalificering af stort set alle medarbejdere. Og det haster, for resten af verden er allerede ved at løbe fra os, slutter Natasha Friis Saxberg.
For at få mest ud af virksomhedens AI-løsninger, foreslår IT-Branchen, at man sætter implementeringen i system ved at:
– Give fri adgang til AI-løsninger. Etabler og tilbyd en eller flere sikre AI-løsninger, så ledelsen viser, at det er helt i orden, ja forventet, at medarbejderne bruger kunstig intelligens i hverdagen.
– Sørge for AI-uddannelse. Sørge for uddannelse af medarbejderen i brugen af løsningen og i de retningslinjer, som virksomheden har etableret angående brugen af AI.
– Analysere ens arbejdsopgaver. Medarbejderen identificerer, hvad det daglige arbejde egentlig består i. Hvor meget tid går der på at finde information frem? Hvad er det for information? Hvor meget af dagen går på at bearbejde information? Alle disse opgavetyper er oplagte at anvende AI til.
– Gøre AI til dagligdag. Udvælg en eller to af de mest oplagte opgaver og brug konsekvent kunstig intelligens til at løse dem hver eneste dag i mindst tre måneder.
– Dele og bruge ens erfaringer. Etablere brugergrupper på tværs af organisationen, så man deler erfaringer og tips med hinanden ligesom den enkelte medarbejder skal føre logbog over de frem- eller tilbageskridt som sker, samt hvor meget produktivitet, kvalitet og arbejdsglæden øges.
