Med ansættelsen af Daniel Jørgensen henter Andel Energi en stærk profil med et kommercielt og kundefokuseret mindset og med en massiv erfaring fra over 20 år i energibranchen. Han kommer direkte fra en stilling som chef for B2B salg i energiselskabet i Norlys.
I Andel Energi bliver Daniel Jørgensen direktør for Salg & Kundefastholdelse til både privat- og erhvervskunder.
Det er en særdeles erfaren kommerciel energiprofil, Andel Energi nu henter ind i ledelsen. Før Daniel Jørgensen kom til Norlys i 2018, har han blandt andet været 12 år i Ørsted (tidligere DONG Energy). Gennem alle årene har Daniel Jørgensen været ansat i stillinger med kunder, salg og forretningsudvikling som det primære omdrejningspunkt.
Som direktør for Salg & Kundefastholdelse bliver Daniel Jørgensen ansvarlig for ca. 60 medarbejdere.