Aktivistisk kampagne skal skabe tekniske løsninger for en bedre verden
Kampagnen opstartes med et projekt hvor ingeniører inviteres til at håndtere indendørs luftforurening med den nye platform til udvikling af sensorer i DesignSpark
RS Components (RS) har lanceret DesignSpark kampagnen #ActivistEngineering, som underbygger virksomhedens allerede stærke engagement i at opmuntre og inspirere ingeniører verden over til at ‘gøre det utrolige til virkelighed for en bedre verden’.
DesignSpark #ActivistEngineering-kampagnen indledes med et pilotprojekt der tager fat på udfordringerne ved den stigende luftforurening, især luftforurening inden døre forårsaget af luftbårne partikler, lugtstoffer og gasser i hjemmet, kulilte med mere. Kampagnen ‘Air Quality’ opfordrer de over én million registrerede medlemmer af DesignSpark-fællesskabet til at hjælpe med at designe, bygge og udrulle et globalt netværk af transportable luftkvalitetsfølere til hjemmet, arbejdspladsen og andre offentlige indendørsfaciliteter, og dele de indsamlede data med fællesskabet.
For at understøtte projektet har RS løftet sløret for en ny ’skyaktiveret’ open source-prototypeplatform som består af open source-hardware og -kode udviklet i samarbejde med DesignSpark-partnere. DesignSpark Environmental Sensor Development Platform er baseret på en enkeltkort-computer med trådløs adgang til skyen. Sættet består af et luftkvalitetssensormoduler som tilsluttes til et Raspberry Pi-kompatibelt kort med en touchskærm. Platformen og de 3D-printede kabinetter er optimeret til Raspberry Pi model 3B+, men alle modeller kan benyttes. Det er også kompatibelt med tilføjelsesmoduler (PMOD), så det er muligt at tilslutte en bred vifte af PMOD-tilføjelseskort.
Air Quality-projektet udrulles i tre faser i løbet af seks måneder fra november 2021 hvor en lille gruppe fase ét-deltagere bliver udvalgt til at alfateste sensorudviklingsplatformen. Disse brugere skal oprette og dele inspirerende projekter med DesignSpark-fællesskabet, og derved bane vejen for fase to af projektet, hvor alle DesignSpark-medlemmer kan deltage og får mulighed for at vinde et af 50 sensorsæt. Kommerciel tilgængelighed følger i den sidste fase.
“Bæredygtighed er nødvendigt for planetens fremtid, og derfor opfordrer vi ingeniører i hele verden til at bruge deres viden og tage affære,” udtalte Mike Bray, Group Lead – Innovation and DesignSpark hos Electrocomponents. “Igennem programmer som dette håber vi at ingeniører vil gå sammen om at skabe bæredygtige designs som gør en positiv forskel for mennesker og samfund.”
Lanceringen af DesignSpark #ActivistEngineering-programmet understøtter målsætningerne hos Electrocomponents Group, som offentliggjorde sin 2030 ESG handlingsplan: For a better world den 4. november.