Som specialiseret B2B-virksomhed, der producerer glas efter ordre, giver det et boost for Mirit Glas, når virksomheden kommer ud og møder sine kunder og kan fortælle, hvilke muligheder det giver, at bruge glas – også i elektronikløsninger. Derfor deltog Mirit Glas på den netop overståede E22-messe i Odense. Og det er salgsansvarlig Johan Stenfeldt Hansen glad for at Mirit Glas gjorde, fordi det giver mulighed for både at pleje gamle kunder og møde nye.
”Vi møder slutkunder, der måske kommer forbi os og ser, at det giver langt bedre mening at bruge glas i stedet for plastik,” fortæller Johan Stenfeldt Hansen.
Typisk kommer kunder til Mirit Glas efter en længere research og ender så hos Mirit Glas, fordi virksomheden har årelang erfaring med at producere teknisk glas.
”Ofte ender en indledende dialog med, at vi rådgiver kunderne til hvilken type glas, der bedst passer til deres løsning,” konstaterer Johan Stenfeldt Hansen og fortsætter:
”Der findes ikke mange, der kan det vi kan. Vi var da også de eneste, der udstillede glas på messen.”
Johan Stenfeldt Hansen er glad for, at Mirit Glas, valgte at tage del i E-22. Mirit Glas er en B2B-virksomhed, hvor en messe kan udbrede kendskabet til, at for eksempel elektronikindustrien kan få produceret deres glas i en dansk virksomhed med produktion i Danmark, hvilket spare transport, tid og samtidig er godt for miljøet. Her er dialog vigtig.
”Vi fik talt både med gamle kunder og har derudover en god portion nye kontakter med hjem. Det er jeg godt tilfreds med.”