Endnu en gang er det en fornøjelse at annoncere, at vi vil være til stede på elektronikmesse Evertiq Lund, der finder sted den 26. september. Som altid glæder vi os til at besøge Skåne, at mødes med gamle såvel som nye venner og at fortælle om, hvad der er sket siden sidst i vores test-lab.
Der er sket en masse siden sidste års messe i Lund:
- Vi har udvidet med et nyt test-lab i Struer, og i starten af dette år modtog laboratoriet akkreditering til EMC tests.
- Vi har indgået en aftale med UL om at være deres EMC testpartner i både Danmark og Sverige.
- EKTOS, vores moderorganisation, udvider værdikæden og kan nu tilbyde produktion af elektronik i Ukraine. Dette betyder, at vi sammen kan håndtere alt fra specifikation, prototypefremstilling, test og godkendelser til produktion.
Kennet Palm og Henrik Rasmussen vil repræsentere EKTOS ved vores stand nr. 136 i Lund.
Vi håber at vi ses der!