Byggeri står for 40 procent af Europas samlede energiforbrug. Derfor står sektoren foran en gennemgribende omstilling, hvor energieffektivitet og vedvarende energikilder er centrale drivkræfter. Her er fire nøgletrends, der sætter rammen for fremtidens byggeri.
Publiceret: 26.11.2024
- Solpaneler som standard
EU’s ambitiøse mål om, at 42,5 procent af energien i 2030 skal komme fra vedvarende kilder – en stigning fra de nuværende 20 procent – betyder, at bygningers energiløsninger allerede nu skal opgraderes markant. Fra 2028 skal alle nye bygninger installere solpaneler, og fra 2032 skal eksisterende bygninger følge trop. Bygningerne skal desuden tage højde for det stigende strømforbrug fra fx varmepumper og ladestandere, som udfordrer elnettet. Derfor kan bygningers investering i solpaneler ikke stå alene; den skal suppleres med energistyringssystemer og batterilagring for at optimere energiforbruget og undgå overbelastning af elnettet. - Bygninger, der tænker selv
I takt med indførelsen af mere avancerede energistyringssystemer, vil flere bygninger udvikle sig til små energihubs, der kan producere og styre energiforbruget autonomt som et mini-elnet. Et eksempel er Florian Hotel i Amsterdam, som – trods begrænset adgang til det offentlige elnet – kan drive et moderne, fuldt funktionelt hotel og endda oplade gæsternes elbiler via intelligent energistyring og egen strømproduktion. I 2025 vil flere bygninger følge denne model, hvilket gør dem langt mere selvforsynende og dermed mindre sårbare over for strømafbrydelser og stigende energipriser. - Krav om nyt liv til gamle bygninger
75 procent af bygningerne i EU har lav energieffektivitet, og over 220 millioner bygninger stammer fra før 2001. Renovering af de energislugende bygninger bliver derfor fremover et krav snarere end et valg. Det gælder alt fra forbedringer som isolering og energiruder til energieffektive varmesystemer. Med de nye retningslinjer, der kræver nationale renoveringsplaner, vil vi allerede fra 2025 opleve en bølge af renoveringsprojekter, som gør ældre bygninger langt mere bæredygtige. Dog kan mangel på kvalificeret arbejdskraft blive både en hæmsko og en flaskehals for processen, da EU vurderer, at op mod 1 million personer skal opkvalificeres inden for solenergi alene. - Elbilernes indtog sætter strøm til bygningerne
Det stigende antal elbiler i gadebilledet og EU’s forbud mod nye benzin- og dieselbiler i 2035 betyder, at opladningsinfrastrukturen skal opgraderes kraftigt fra 2025. Den seneste ladestanderbekendtgørelse kræver blandt andet, at alle virksomheder med over 20 parkeringspladser etablerer mindst én ladestander. Både private og kommercielle bygningsejere skal derfor tænke i intelligente, effektive systemer og ladeinfrastruktur, der kan håndtere det øgede energiforbrug og forebygge netoverbelastning, så opladning bliver både bæredygtig og let tilgængelig.
