Islands største forsyningsselskab Veitur tager et vigtigt skridt i den grønne omstilling. De har udskiftet deres gas-isolerede koblingsudstyr med luft-isolerede koblingsudstyr fra power management-virksomheden Eaton.
Island har en historie med bæredygtig udvikling og grøn energi, som mange andre lande, bl.a. Danmark, kun kan drømme om. Det går faktisk så godt for den islandske omstilling til vedvarende energi, at 99,9 procent af landets energiproduktion er bæredygtig.
Og nu kan 122.000 indbyggere i Reykjavik og omegn, svarende til en tredjedel af den islandske befolkning, tænde for strømmen i boligen med endnu mindre dårlig klima-samvittighed. Det kan de takket være en aftale mellem Eaton og den lokale grossist Reykjafell om at levere mere end 100 af Eatons fuldt automatiserede SF6-frie anlæg til Veitur, der er Islands største forsyningsselskab.
SF6-fri koblingsanlæg hjælper med at nå Islands klimamål
I takt med at både Reykjavík og det islandskske elforbrug vokser, står Veitur overfor en opgradering af deres netværk samtidig med, at det islandske forsyningsselskab gerne vil gå forrest i den grønne omstilling.
Derfor ønskede Veitur at udskifte sit eksisterende koblingsudstyr med et mere bæredygtigt alternativ. Særligt ønsket om nå Islands klimamål om CO2-neutralitet før 2040 samt at reducere landets drivhusgasudledninger med 40 procent i 2023 stod øverst på Veiturs ønskeliste.
Og netop dette kan Eatons Xiria SF6-fri koblingsanlæg til mellemspænding hjælpe med at opnå. Koblingsudstyret Xiria fra Eaton er baseret på vakuumteknologi og luft-isolering, der i modsætning til de fleste mellemspændingssystemer bruger tør luft og ikke den skadelige SF6-gas som isoleringsmiddel.
”Bæredygtighed spiller en vigtig rolle for os, og ved at investere i SF6-fri løsninger viser vi de mange fordele ved SF6-frit udstyr over for den islandske el-industri. For hvert kilo af SF6-gas, som vi ikke bruger, svarer til 25.200 kilo CO2, og det er altså noget, der batter på klimakontoen,” siger Jóhannes Þorleiksson, der er administrerende direktør hos Veitur.
SF6-gas er faktisk så potent en gas, at FN’s klimapanel har udråbt den som verdens mest skadelige drivhusgas. Den har et globalt opvarmningspotentiale, der er 25.200 gange højere end CO2. Det har derfor stor betydning for klimaet, når Veitur vælger at investerer i SF6-fri løsninger.
Det er ifølge Henrik Wilhøft fra Eaton en investering, der viser, at øget elektrificering kan gå hånd i hånd med reducering af drivhusgasser – og det gælder både for den islandske og danske elindustri.
”Den her aftale er virkelig godt nyt for det islandske elnet og klimaet. Mellemspændingsanlæg er ofte en overset komponent, når det gælder de grønne ambitioner. Veiturs investering i SF6-frit udstyr er et klart eksempel på, at ligningen mellem øget efterspørgsel på strøm og en mere klimavenlig forsyning kan gå op med stor gevinst for både klimaet og økonomien,” siger Henrik Wilhøft, Project Sales Engineer hos Eaton Danmark.
Et SF6-system indeholder typisk mellem to og fire kilo SF6-gas. Det svarer til mellem 50.000 og 100.000 kilo CO2, der kan bidrage til drivhuseffekten i flere generationer, hvis det ledes ud i atmosfæren.*
Vedligeholdelsesfri løsning resulterer i færre mandetimer
Veitur ønskede samtidig en budgetvenlig og vedligeholdelsesfri løsning, der var let at installere. Netop de ønsker matcher Eatons Xiria-serie.
De SF6-fri anlæg kræver hverken mere plads eller en større ombygning af forsyningsanlægget. Det er faktisk bare at skifte fra en type udstyr til en anden – bare uden klimaskadelig gas. Udstyret sparer dermed både det islandske forsyningsselskab for mandetimer og reducerer slutbrugerens elregninger.
”Vi arbejdede sammen med Veitur om at udvælge det mest bæredygtige koblingsudstyr til deres projekter, og vi kan allerede nu se, hvordan Eatons Xiria-serie har gjort en positiv forskel. Veiturs ingeniører behøver minimal oplæring, da de SF6-fri anlæg installeres som ‘plug and play’. Vi er meget glade for, at løsningen allerede fungerer så godt for dem,” siger Ólafur Helgi Harðarson, Reykjafell.
Som en bonus har Veitur fået en fremtidssikret løsning mod et forventet EU-totalforbud om at bruge SF6-gas i nyinstalleret koblingsudstyr. Dermed fortsætter Island med at sætte standarten for bæredygtige investeringer, der bremser klimakrisen.
De første SF6-frie anlæg blev implementeret i slutningen 2021, og Eaton forventer at levere over 100 anlæg frem til 2025.
* SF6-gas har en levetid på mere end 3.200 år.