Ny generation af kontrolrelæer giver fleksibilitet og understøtter IIoT

Eatons nyeste serie af kontrolrelæer, easyE4, er lette at tilpasse til specifikke behov og byder blandt andet på nye programmeringsmuligheder, flere programmeringssprog og forbedret visualisering.

Der er mange nyskabelser på vej i elbranchen. Kontrolrelæer – en samlebetegnelse som indbefatter en række intelligente, små funktionsmoduler og automatiserings- og styringssystemer – er i mange år blevet anvendt på tværs af brancher som en vigtig del af sikringen af verdens el-systemer. Eaton lancerer nu den næste generation af kontrolrelæer, easyE4, som byder på en lang række opdateringer og tilpasninger, der gør implementeringen af styringsopgaver nemmere, mere praktisk og hurtigere, hvilket i sidste ende sparer branchens professionelle værdifuld tid og gør dem til det optimale valg til en lang række anvendelser. Tilpasningerne og opdateringerne indbefatter blandt andet:

  • Flere ind- og udgange
    De nye modeller byder på flere ind- og udgange, over 188 I/O-kontakter og flere programmeringssprog. De kan nu også tilsluttes lokalt til både digitale og analoge indgange og udgange. Det gør det muligt for programmører at blive mere uafhængige af el-ledningsdiagrammer og giver større fleksibilitet.

 

  • Banebrydende programmering
    Det er enkelt at håndtere de nye enheder, da alle programmer kan importeres, hvilket blandt andet muliggør oprettelse af interrupt-funktioner og FB’er (funktionsblokke). Producenter og programmører kan således fortsat anvende struktureret tekst (ST) og EDP-sprog direkte på enheden. Det er også muligt at implementere et nyt ladder-diagram, som giver helt nye muligheder inden for programmering.

 

  • Netværksudvikling og IoT
    En af de vigtigste funktioner til små og intelligente automationssystemer er kommunikationsmulighederne. Til easyE4 kan både Ethernet og Modbus TCP bruges til programmering og netværk. Ved kommunikation mellem individuelle enheder spejler easyE4 den lille easy800-controller, men erstatter Easy-Net med Ethernet-protokol.

 

  • Forbedringer af visualiseringen
    Takket være de seneste teknologiske fremskridt, fungerer små styreenheder nu også som visualiseringsenheder. EasyE4 går nu skridtet videre og omfatter forskellige andre visualiseringsforbedringer, herunder flersprogsfunktioner, korresponderende skiftekontakter samt mulighed for at bruge farver, når elementerne i en maskestruktur designes. Displayet giver brugerne mulighed for at visualisere indholdet i tre forskellige monokrome baggrundsfarver og kan endda vise flerfarvede displays via en smartphone eller tablet.

 

EasyE4 kan købes hos din Eaton-forhandler. Læs mere om produktet her.