Med MY300-serien har Mycronic sendt en ny generation pick-and-place maskiner på markedet. Med mere kompakthed og højere kapacitet end sin forgænger er MY300 et oplagt valg til morgendagens elektronikproduktion.
Bedre ydelse på samme plads. Det er grundessensen ved den nye generation af pick-and-place maskiner fra Mycronic.
MY300-serien bygger videre på Mycronics tradition for at udvikle kvalitetsmaskiner til elektronikindustrien og er i høj grad designet til high-mix elektronikproduktioner.
MY300 byder således på mere kapacitet på mindre plads, hvilket gør det muligt at håndtere en større portefølje af komponenter – uden at maskinen optager mere plads på fabriksgulvet.
”Man får samme høje kvalitet som altid og endnu bedre performance. Kort fortalt kommer man længere på literen,” siger Mikael Thomsen, administrerende direktør i Eltraco Automation, der er eneforhandler af Mycronic-maskiner i Danmark.
Kommer Industri 4.0 i møde
Foruden et 40 procent mindre footprint end sin forgænger byder MY300 på højere hastighed takket være blandt andet automatisk jobudvælgelse og hurtigere værktøjsskift. Derudover sikrer et forbedret visionsystem optimal håndtering af selv de mest avancerede komponenter.
”Efterspørgslen på en højere grad af automation, flere komponentvarianser og højere produktivitet er konstant stigende – især blandt high-mix producenter. Designet ud fra en ny kompakt og brugervenlig platform, imødekommer MY300 alle disse krav til morgendagens elektronikproduktion,” siger Robert Göthner, VP SMT, Assembly Solutions hos Mycronic.
MY300 er årets anden nyhed inden for Industri 4.0-designede SMT-maskiner fra Mycronic. Tidligere på året lancerede Mycronic jetprinteren MY700, som Eltraco ligeledes er forhandler af på dansk grund.
Foto: Med MY300-serien har Mycronic sendt en ny generation pick-and-place maskiner på markedet.