
VeriSpector er en ny AOI kvalitetssikringsstation til at reducere antallet af fejl i manuelle og semi-automatiske montageprocesser.
Eltraco Automation kan gennem sin leverandør Mek (Marantz Electronics) nu tilbyde en nyudviklet AOI-kvalitetssikringsstation til inspektion af håndmonterede print, VeriSpector.
VeriSpector består af et 24MP kamera, LED-lys, bord samt software, og systemet gør elektronikproducenter i stand til at foretage kvalitetssikring i realtid og dermed undgå fejl i både manuelle og semi-automatiske montageprocesser.
Mange inspektionsmuligheder
VeriSpector muliggør en række inspektionsopgaver – eksempelvis af komponentens orientering, form, offset, tekst, farve og BarCode-aflæsning. Systemet kan håndtere printkort og andre komponenter i størrelsen 375 x 250 mm til 750 x 500 mm.
Der er mulighed for at opgradere kameraet til både 42Mp og 60 Mp afhængigt af applikationsbehovene. VeriSpector kommer desuden med et supplerende byggekit til gør-det-selv-montage af AOI-stationens overramme.