Vi er super glade for at byde en ny medarbejder, Denis Urban, velkommen hos Eltraco Automation. Denis er uddannet automatiktekniker og skal være vores nye maskinbygger med særligt fokus på robot- og PLC-programmering samt elstyring.
”Medarbejdere med de kompetencer som Denis har, hænger ikke på træerne, så vi er sindssygt glade for at kunne byde ham velkommen i folden. Han bliver et vigtigt supplement til de kompetencer, vi allerede har ude på vores værksted,” siger administrerende direktør Mikael Thomsen.
Denis er oprindeligt fra Bogense, er 28 år gammel og kommer fra en stilling som indkøringsspecialist hos SVM Automatik i Silkeborg.