ODU udvider nu sin ODU-MAC® Blue-Line portefølje med et nyt 6-polet højspændings-modul. Det kompakte modul tilbyder høj performance på meget lille plads.
Blue-Line er ODU’s serie af ekstremt kompakte, fleksible og robuste stik. De er designet til minimum 10.000 konnekteringer, og takket være et modulært design fås de i en lang række varianter, bl.a. med forskellige låsemekanismer og materialer. Desuden håndterer ODU-MAC® Blue-Line en bred vifte af forskellige transmissionstyper: signal, power, højspænding, RF-signaler (coax), luft, væsker, data og fiberoptik.
Seneste nye Blue-Line produkt er et 6-polet højvolts-modul, der imponerer med høj performance på lille plads. Hver kontakt kan overføre op til 1500 V. Pladskravet er så beskedent, at modulet med de seks kontakter kun optager to enheder i selve rammen.
Brugeren i centrum
Under udviklingen af det nye stik har brugerbeskyttelse stået højt på listen. Den sikres via berøringsbeskyttelsen på hun-siden. Et variabelt terminerings-tværsnit på 0,14 mm² til 1,5 mm² giver mulighed for forskellige størrelser wires.
Modulet kan bruges i f.eks. medicinske lasere, test af batterier eller i Mass Interconnect interfaces – eksempelvis ODU-MAC® Black-Line systemet.
Modulet kan også anvendes i et ODU-MAC® PUSH-LOCK hus for en handy hybridkonnektor til højspændings-overførsel. Det innovative modul er et godt eksempel på ODU’s kontinuerlige bestræbelser for at udvikle og optimere sin produktportefølje til nye kundebehov.