Verdenspremiere på et nyt banebrydende koncept muliggør lagerføring af skalerbare og modulopbyggede 3-fasede UPS’er. Eaton og Solar Danmark står bag det nye koncept, som lanceres i oktober.
I en verden, hvor alt kører i døgndrift, og hvor omstillingsparathed er en nødvendig dyd for de fleste virksomheder, er det en udfordring, at UPS-projekter ofte er komplekse og besværlige at gennemføre. Men et nyt koncept skal nu gøre det lettere at vælge en løsning, der passer til din virksomheds behov, og som kan skaleres og vokse i takt med opgaven.
I oktober lancerer energiteknologikoncernen Eaton og sourcing- og servicevirksomheden Solar Danmark et helt nyt koncept, som gør det muligt at bestille 3-fasede UPS-løsninger med op til 100 forskellige konfigurationer.
Med det nye UPS-koncept tilbyder Eaton og Solar:
- Simpel bestilling
- Dag-til-dag-leveringer
- Dag-til-dag opgraderinger og udvidelser
Alt sammen med markedets mest avancerede, energibesparende UPS. Solar supplerer desuden tiltaget med et stærkt hold af specialister, dedikerede til at hjælpe med at gøre hele processen så let og gnidningsfri som muligt for alle parter.
Det er første gang, at Eaton lancerer denne type koncept på verdensplan, og Solar forventer, at tiltaget vil øge fokus og efterspørgslen på energirigtige UPS-løsninger.
”Konceptet skal gøre det lettere for installatører, med dags varsel, at skaffe præcis den 3-fasede UPS, som kunden står og mangler. Dette er efterspurgt af mange, og et koncept, som vi længe har arbejdet på at kunne tilbyde vores kunder.” udtaler Ole H. Kraglund, Sales Director, Data & Security, Solar Danmark.