Officielt godkendt af VDE: opladning i overensstemmelse med den tyske kalibreringslov med AC ladestyringen CHARX control modular
I midten af juni inviterede test- og certficeringsinstituttet VDE til den officielle præsentation af certifikatet for fakturering i overensstemmelse med den tyske måle- og kalibreringslov for ladestyringen CHARX control modular fra Phoenix Contact.
Ved at benytte den præcertificerede pakke kan fakturering i overensstemmelse med den tyske måle- og kalibreringslov implementeres helt enkelt. Det gør certificeringen af kundernes egne AC-ladere betydeligt mere enkel.
Ved præsentationen forklarede Sven Öhrke, der er medlem af virksomhedsledelsen hos VDE, de specifikke krav, der er til prøveapplikationen, som består af indbygget display, energimåler med signatur og controller software.
“For produktet “Charx control modular” er overensstemmelse med kravene i bilag 4, del B, modul B i den tyske lov om måling og kalibrering af 11. december 20214 (Mess- und Eichverordnung, MessEV) blevet bekræftet på baggrund af engangstest med produktprøver. Godkendelsen, der er udstedt af VDE, viser tydeligt, at kravene fra markedet og fra forbrugerne er overholdt.” Udover designfrihed gennem visualisering af alle kalibreringsrelaterede data på det indbyggede display, reducerer CHARX control modular AC ladecontrolleren også arbejdet med at forsegle ladestationen ved hjælp af manipulationssikker software. Det er også muligt at implementere fleksible topologier med flere ladepunkter. VDE-mærket bekræfter produktets sikkerhed og kvalitet.
“VDE-mærket er kendt som et sikkerheds- og kvalitetsmærke af producenter og forbrugere”, understreger Öhrke. Det viser, at komponenter er blevet testet og certificeret af en uafhængig instans og dermed lever op til standardens sikkerhedskrav.
Med næsten 125 års erfaring med test og certificering står VDE for pålidelig kvalitet og professionalisme. Som Sven Öhrke forsikrer: ”Neutralitet og resultater af høj kvalitet er standard her.”.
Michael Heinemann, CEO Phoenix Contact E-mobility, takker på vegne af Phoenix Contact VDE for det langvarige og tillidsfulde samarbejde.