Printklemmer i serie 2061 nu i THR-udgave

Through Hole Reflow (THR)-lodning, bølgelodning eller manuel lodning: Printklemmerne i serie 2061 fås nu også til through hole-montering.

Foruden de kendte SMD-varianter i serie 2061 lancerer WAGO nu en variant til through hole-montering med to forskellige loddestiftlængder: Udgaven med 1,5 mm lange loddestifter er velegnet til THR-processen og giver med en printkorttykkelse på 1,6 mm en dobbeltsidet bestykning. Udgaven med 2,4 mm lange loddestifter kan derimod takket være den længere stift bearbejdes på printkortets underside med både THR- og bølgelodning samt manuel lodning.

Med den flade konstruktion på kun 5,6 mm er THR-printklemmerne i serie 2061 især velegnet til kompakte elektronikapplikationer, f.eks. til nettilslutning på printkort, der er bestykket på bagsiden eller på begge sider, og til anvendelse i strømforsyninger og LED-drivere. Serie 2061, som fås i hvid og sort, har et ledertværsnit på 0,5 – 1,5 mm2. Printklemmerne er dimensioneret til en mærkestrøm på op til 17,5 A og en mærkespænding på 320 V.

Ligesom SMD-printklemmerne fås THR-printklemmerne i “tape and reel”-pakning til automatisk montering. Med CAGE CLAMP® S-tilslutningsteknologien er det muligt at tilslutte entrådede ledere og fleksible ledere med terminalrør direkte. Ved aktivering af de integrerede betjeningsknapper kan også fleksible ledere tilsluttes og nemt demonteres igen.

08c02363“Serie 2061 som både SMD- og THR-variant er den rigtige løsning for alle lodningsprocesser. De 1- til 3-polede printklemmer kan monteres ved siden af hinanden uden poltab, hvilket reducerer antallet af varianter betydeligt og dermed også minimerer lagerbeholdningen og produktionsomkostningerne for vores kunder“, siger Jens Brandhorst, Product Manager hos WAGO Kontakttechnik GmbH & Co. KG i Tyskland.

 Særligt kompakte og fleksible: Med en højde på kun 5,6 mm fås de nye THR-printklemmer i serie 2061 med to forskellige loddestiftlængder – med 1,5 mm og 2,4 mm.

 

 

Kontakt WAGO Denmark A/S for yderligere information: tlf.: 44 35 77 77, e-mail: info.dk@wago.com, web: http://www.wago.dk/