RS Components introducerer DesignSpark Marketplace – en platform der gør det hurtigt og nemt at lancere nye produkter
Maj 2018 – RS Components (RS) har lanceret en betaversion af en helt ny platform – DesignSpark Marketplace – som giver makers, nystartede og små virksomheder mulighed for at promovere og sælge egne opfindelser og produkter til mere end 650.000 medlemmer af ingeniør- og makerfællesskabet DesignSpark.
Potentielle sælgere kan promovere et hvilket som helst produkt inden for elektronik og 3D-print, så længe de selv har skabt det. Dette kan omfatte alt fra tilføjelseskort til singleboard-computere som f.eks. Raspberry Pi- eller Arduino-platforme til underholdende enkeltstående projekter, 3D-printede produkter og wearables.
Alle kan gratis tilmelde sig platformen for at sælge egne produkter eller købe produkter fra andre. DesignSpark Marketplace giver indkøbere mulighed for at opdage unikke produkter, som er nyudviklede og endnu ikke tilgængelige for et bredere marked. Der opkræves ingen gebyrer eller provision for at handle på DesignSpark-platformen, dog opkræver betalingsplatforme som f.eks. PayPal provision fra sælgeren.
DesignSpark Marketplace er den seneste store lancering fra DesignSpark. Fællesskabet blev lanceret i 2010 og tilbyder gratis download af værktøjer til printdesign, mekanisk og elektrisk design samt biblioteker, informationsarkiver og muligheden for at dele både design og viden. En yderligere funktion i DesignSpark er, at sælgere ikke kun kan informere om deres produkter på DesignSpark Marketplace, men også indsende artikler om deres produkter til offentliggørelse på DesignSpark.com. Fordelen ved dette er, at de opnår yderligere eksponering via DesignSparks markedsføringskanaler og sociale medier.
“En af de største udfordringer for makers, ingeniører og andre kommende iværksættere er, at få deres nye produkter og opfindelser ud til potentielle kunder og teste dem på markedet, før de sender deres design til masseproduktion,” siger Anders Friis, Country Manager, RS Scandinavia. “DesignSpark Marketplace er en innovativ løsning, der giver mulighed for at promovere produkter for et bredt publikum. DesignSpark Marketplace fuldender også “concept-to-creation-to-market”-processen for ingeniører, hvilket betyder, at DesignSpark nu hjælper ingeniører med at designe, promovere og sælge deres produkter på en enkelt platform.”
Du kan finde flere oplysninger og begynde at udveksle produkter på DesignSpark Marketplace.