September 2018 – RS Components (RS) har lanceret en ny serie af robuste RS PRO-konnektorer, herunder skrueklemmer, fjederklemmeterminaler og kapslinger. Komponenterne er udviklet til industrielle miljøer såsom robotteknologi og maskiner.
RS PRO A- og B-serien af indsatser omfatter skrueklemmer og fjederklemmeterminaler, som har fremragende elektrisk og mekanisk beskyttelse og UL-godkendelser. Alle indsatser har en jordet kontakt for at undgå forkert polarisering. Kontakterne er monteret på indsatserne, hvilket betyder at der ikke kræves yderligere værktøj. Indsatserne fås i populære kontaktstørrelser, herunder 3 PE, 4 PE, 6 PE, 10 PE, 16 PE og 24 PE. Andre specifikationer omfatter: isolationsmodstand på ikke mindre end 1010Ω, klarer mere end 500 matings (tilslutninger og frakoblinger), industrielt temperaturområde fra -40 op til +125 °C, og UL90V0-brændbarhedsklassificering.
Lanceringen omfatter også to serier af kapper og kapslinger med IP65-klassificering og fremstillet af trykstøbt metal. RS PRO A-kapslingsserien, som findes i størrelsen 3A, er fremstillet af trykstøbt zink og giver mulighed for topindføring, sideindføring, kabel-til-kabel-montering, overflademontering og front/panelmontering. RS PRO B-kapslingsserien er fremstillet af trykstøbt aluminium og giver mulighed for kapper med side- og topindføring samt front/panelmontering og overflademontering med dobbelte metalarme, hvilket giver en sikker låsning. B-serien fås i størrelserne 10B, 16B og 24B samt i størrelsen 6B med en enkelt låsearm.
Alle produkter leveres med RS PRO-kvalitetsstemplet, som bekræfter, at de er blevet testet og opfylder alle relevante branchestandarder.