RS Components lancerer banebrydende arbitrære funktionsgeneratorer fra Tektronix
Februar 2019 – RS Components (RS) lagerfører nu et sortiment af højtydende arbitrære funktionsgeneratorer (AFG’er) fra den internationale test- og måleudstyrsspecialist Tektronix. Med kurveformsovervågning i realtid, programmerbar kurveformssekvensering, indbygget kurveformsoprettelse og den største touchskærm på markedet. Tektronix forventer, at deres AFG31000-serie omdefinerer AFG-konceptet for brugere, der skal generere testsignaler nemt og hurtigt.
9″ touchskærmen giver brugerne mulighed for at zoome ind på områder af en kurveform med hidtil usete detaljer. Alle relaterede indstillinger og parametre kan ses på én enkelt skærm. En intuitiv brugergrænseflade giver brugerne mulighed for let at finde, vælge og redigere indstillinger. Det reducerer tidsforbruget, der kræves for at lære og betjene AFG’en.
AFG31000-serien introducerer for første gang en ny patenteret funktion. Den hedder InstaViewÔ og er designet til at eliminere impedans-mistilpasningsproblemer. Konventionelle AFG’er tror de kører ved en impedans på 50 Ω, men få enheder under test (DUT’er) har faktisk den impedans. Det fører til uoverensstemmelser mellem kurveformen, der er angivet på AFG’en, og signalet ved DUT’en. InstaView korrigerer problemet ved at overvåge kurveformen ved DUT’en på AFG’en. Det giver mulighed for kurveformsverifikation uden behovet for ekstra kabler eller instrumenter. Kurveformsvisningen reagerer på ændringer i frekvens, amplitude, kurveformens facon og DUT-impedans i realtid.
Ud over konventionelle AFG-driftstilstande, har AFG31000-serien også en “Avanceret” tilstand, der giver mulighed for programmerbar kurveformssekvensering. Her kan AFG’erne, op til 128 Mpts kurveformshukommelse, segmenteres i op til 256 indgange. Brugerne kan trække og slippe lange kurveformer, eller flere kurveformer, i sekvenseringsmaskinen og omdefinere, hvordan de produceres. Til applikationer, der kræver lange, ikke-reproducerbare kurveformer, eller flere kurveformer med kompleks timer, tilbyder AFG31000-serien et betydeligt mere prisbilligt alternativ til de dyre arbitrære kurveformsgeneratorer (AWG’er).
En anden ny funktion, der er indbygget i AFG31000-serien, er ArbBuilder-værktøjet. Det lader brugerne oprette og redigere kurveformer direkte på AFG’en ved hjælp af skabeloner og et lignings-redigeringsprogram i stedet for at oprette dem på en pc og overføre dem. Alternativt kan kurveformer, der er optaget med et oscilloskop, gemmes som .csv-filer og indlæses direkte i AFG’en ved hjælp af ArbBuilder.