RS Components lancerer infrarød RS Pro-temperatursensor til industrielt udstyr
April 2018 – RS Components (RS) har lanceret en ny højtydende infrarød RS Pro-temperatursensor. Prisen er særdeles attraktiv, og enhedens vigtigste egenskaber inkluderer dens ekstremt kompakte størrelse – 31 mm i diameter og kun 30 mm høj – og kabelindføring i siden, hvilket gør den ideel til montering i områder med begrænset plads. Andre egenskaber er en hurtig responstid på 125 ms, indbygget temperaturdisplay og knapper.
Enheden er grundlæggende et kontaktfrit termometer, der måler temperaturen på afstand. Infrarøde termometre anvendes typisk til en lang række temperaturovervågningsfunktioner, primært i applikationer, hvor kontaktsensorer ikke er velegnede, f.eks. når målobjektet er i bevægelse eller utilgængeligt, eller når der kræves ekstra hurtig responstid. Ved at bruge sensorens analoge spændingsudgang er det muligt at indstille alarmer eller oprette forbindelse til en datalogger.
Selvom den nye enhed fungerer næsten som håndholdte temperaturmålingspistoler, er RS Pro-enheden tiltænkt som en permanent måleenhed til fast montering via et beslag. F.eks. til installation på produktionsmaskineri for måling af produkters temperatur, eller til overvågning af maskindele. Eksempler på de vigtigste industrielle applikationer omfatter: Produkttemperaturmåling ved fremstilling af papir og pap, fødevarefremstilling, medicinalindustri, termoformning, hærdning og tørring samt tilstandsovervågning af mekanisk eller elektrisk udstyr.
Enheden er udstyret med to konfigurerbare udgange: Valgbar spændingsudgang fra 0 til 5 V, 1 til 5 V eller 0 til 10 V DC til den målte temperatur, samt en åben kollektor alarmudgang til temperaturgrænser og hysterese. Sensorens andre funktioner omfatter temperaturmålinger fra 0 til +1000 °C, nøjagtighed på ±1,5 % af måling eller ±1,5 °C, IP65-beskyttelse og drifttemperaturområde fra 0 til +70 °C.
Elektriske egenskaber omfatter en driftsforsyningsspænding fra 28 V og ned til 6 V DC og et maksimalt strømforbrug på 30 mA. Enheden opfylder også industrielle EMC-standarder, herunder EN61326-1 og EN61326-2-3 vedrørende brug i elektrisk udstyr til måle-, kontrol- og laboratorieapplikationer.
Den infrarøde RS Pro-temperatursensor kan nu købes i EMEA.