RS Components (RS) lagerfører nu Cypress Semiconductors prisbelønnede Semper NOR-flashhukommelsesprodukter. Semper NOR-flash er udviklet til køretøjs- kommunikations- samt industrielle-anvendelser. Semper opfylder ISO 26262-standarden for funktionel sikkerhed for elektronik i biler og overholder IEC 61508 for industrielle anvendelser. Semper er branchens første NOR-flashhukommelse, som opfylder integritetniveau ASIL-B for bilsikkerhed (Automotive Safety Integrity Level), og er forberedt til ASIL-D.
5G-mobilkommunikation, som tilbyder en mere end 20 gange større båndbredde end eksisterende netværk, vil muliggøre nye ”altid opkoblet”-anvendelser indenfor industriel IoT, selvkørende køretøjer og bærbare medico-enheder. For at kunne levere høj driftssikkerhed, båndbredde og funktionalitet vil de SoC’er og FPGA’er, som styrer 5G-enheder, kræve en omfattende og stadigt voksende mængde konfiguration og startkodedata, som skal lagres og kunne tilgås hurtigt. Semper NOR-flash imødekommer disse behov ved at tilbyde en tæthed på op til 4 Gbit JEDEC xSPI-kompatible grænseflader, som udvider båndbredden til op til 400 MBps.
Semper NOR-flash fås med lagringskapacitet fra 256 Mbit op til 4 Gbit med den driftssikkerhed, ydeevne og 10-årige levetid, som er påkrævet til kritiske anvendelser. Semper NOR-enheder er kompatible med mange SoC’er og FPGA’er.
Semper-enheder fås med et bredt udvalg af serielle grænseflader, inklusive ældre SPI, DDR Quad SPI med datahastigheder på op til 102 MBps samt JEDEC xSPI-kompatible HyperBus- og Octal-grænseflader med datahastigheder på op til 400 MBps. Ved brug af XIP (eXecute In Place) kan programmer køre direkte fra flashhukommelsen, hvilket gør, at Quad SPI-transaktioner med høj datahastighed kan overstige ydeevnen i parallelle eller asynkrone NOR-enheder.
EnduraFlex-arkitekturen fra Cypress giver systemudviklere mulighed for at tilpasse Semper-enheder til specifikke anvendelser og definere partitioner som giver hukommelsen en høj holdbarhed på op til 2,5 millioner cyklusser eller langvarig datalagring på op til 25 år.
Semper understøtter SafeBoot som opdager fejl i enhedsinitialiseringer og konfigurationsbeskadigelse. ECC (korrektion af enkeltfejl og registrering af dobbeltfejl) understøttes i hukommelsesopsætningen med CRC-beskyttelse af både grænseflade og data.
Semper NOR-flashhukommelser er AEC-Q100-godkendte og testet ved ekstreme temperaturer fra -40 °C til +125 °C. Driftsspændingen er 3,0 V eller 1,8 V. Husstørrelser omfatter alternativer som BGA med 24 kontakter, WSON med 8 kontakter og 16-bens SOIC.
Cypress Semper NOR-flash produkter er nu tilgængelige fra RS i EMEA- og APAC-regionerne.