Oktober 2018 – RS Components (RS) lancerer Molex Squba-serien af wire-to-wire-konnektorer, der er designet til trange pladsforhold og samtidig giver IP67-beskyttelse. Squba klarer strøm på op til 6,0 A over AWG 24 til AWG 22 ledning. Det er mere effekt over disse ledningstykkelser end andre konnektorsystemer på markedet.
Med en terminalafstand på blot 1,80 mm kombineret med en tæthedsgrad på IP67 sikrer Squba-konnektorsystemet en pålidelig forbindelse. Selv hvor pladsen er trang og i krævende miljøer som f.eks. udendørs belysning, HVAC-udstyr, sikkerhedssystemer, robotter, industrielle motorer og maskiner, udstyr til fødevareindustrien, flydende dispensere, terrængående køretøjer (ATV) samt belysning og ledninger under instrumentbrættet til både og andre maritime fartøjer.
Det patentanmeldte Molex-design har en beskyttende lås med lav profil, der forhindrer, at ledningerne kommer i klemme under samlingen. Den samlede konnektor har også en kompakt størrelse. Forseglingshætter med beskyttende kanaler holder terminalerne på plads og giver sikkerhed mod punktering af pakningen under samling. Samt beskytter mod beskadigelse af pakningen under håndtering, fragt, indsætning og drift.
Molex Squba wire-to-wire-konnektorsystemet omfatter stik- og fatningshuse og crimpterminaler. De kan samles i 2- til 10-pol konfigurationer, herunder tomrumsoptioner til 3-, 5-, 7- og 9-poler. Enkle crimpterminaler med omsluttende isolering anvendes for at forhindre punktering af pakningerne. Hver hunterminal har to kontaktpunkter og to riller i lederens crimpområde for at forbedre elektrisk og mekanisk ydeevne. En primær lås giver terminalholdekraft på 30 N.
Kontaktmodstanden er 10 mΩ, og isolationsmodstanden er 100 MΩ. Maksimal spænding er 125 V, hvor test af gennemslagsspænding angiver mindre end 5 mA lækstrøm. Driftstemperaturområdet er fra -40 °C til +105 °C.