RS Components tilbyder datasikkerhedsprodukter, der kan hjælpe virksomheder med GDPR
Juni 2018 – RS Components (RS) lagerfører nu et udvalg af professionelle datasikkerhedsprodukter for at hjælpe virksomheder med at overholde EU’s nye generelle databeskyttelsesforordning (GDPR), som trådte i kraft den 25. maj 2018. Disse omfatter produkter fra 3M, Kingston Technology og virksomhedens egen RS Pro-serie.
GDPR har som formål at beskytte forbrugerne i EU ved at stille krav til virksomheder om at sikre, at personlige oplysninger administreres korrekt. Overholdelse af loven er obligatorisk for alle virksomheder, og overtrædelse kan medføre en bøde på op til 4 % af den årlige globale omsætning eller 20 millioner euro, afhængigt af hvad der er størst.
Datakryptering står øverst på listen over GDPR-anbefalede tekniske foranstaltninger, til at sikre en passende datasikkerhed. Det kræves af virksomhederne, at de hurtigt kommunikerer til kunder og andre kontakter, hvis der opstår brud på datasikkerheden, som kan udgøre en risiko for disses personlige oplysninger – dog ikke hvis dataene er gjort ulæselige ved kryptering.
RS tilbyder en bred vifte af datasikkerhedsprodukter til konkurrencedygtige priser. Herunder tre fra Kingston Technology med 256-bit XTS-AES-hardwarekryptering. IronKey D300 er en serie af USB 3.0-flashhukommelsesdrev med kapaciteter på op til 128 Gbyte. Hvert drev er sikret i et zinkkabinet med en hærværkssikret epoxyforsegling og yderligere fysiske sikkerhedsforanstaltninger – certificeret iht. FIPS 140-2 niveau 3 – for at forhindre uautoriseret adgang til det kryptografiske modul.
Kingston DataTraveler 2000 USB 3.0-flashdrev er sikret med et alfanumerisk tastatur med brugervenlig PIN-kodebeskyttelse. Krypteringen foregår på drevet, og der efterlades intet spor af PIN-koden på systemet. Den billigere Kingston DataTraveler Vault-produktserie giver sikkerhed på virksomhedsniveau til en fornuftig pris. Den har en kompleks adgangskodebeskyttelse for at forhindre uautoriseret adgang. Drevet lukker ned, låser og omformaterer efter 10 indtrængningsforsøg.
Til brug med smartphones er den nye RS Pro EviKey-serie af USB-flashdrev udstyret med brugervenlig, berøringsfri NFC-teknologi. Det indeholder en selvstændig cybersikkerhedsenhed, der genererer sin egen strøm fra NFC-antennesignalet. Som en sikkerhedsmæssig foranstaltning skal EviKey-enheden genkende telefonen, og EviKey-telefonappen skal anvendes for at få adgang ved hjælp af en brugerdefineret PIN-kode.
Til PC-skærme findes diskretionsfiltre fra 3M, der forhindrer “visuel hacking” af personlige eller fortrolige oplysninger fra uautoriserede iagttagere. Diskretionsfiltrene er tilgængelige til skærme på stationære og bærbare computere i forskellige størrelser og bruger mikrolamelteknologi til at blokere skærmens synlighed fra siden. Det viste billede kan kun ses af den person, der sidder lige foran den. Filtrene beskytter også skærmen mod ridser og kan reducere genskin og refleksion.