SAMA7D65 Mikroprocessorer i System-in-Package og System-on-Chip med avancerede grafik– og konnektivitetsfunktioner
Microchips SAMA7D65 MPU anvender 1 GHz Arm® Cortex®-A7 kerne og integrerer MIPI DSI®, LVDS display interfaces og 2D GPU til Human-Machine Interface (HMI) applikationer
CHANDLER, Arizona, 26. februar 2025 — Udviklere af indlejret udstyr må adressere udfordringerne ved at designe systemer der balancerer størrelse, energieffektivitet og høj ydelse. Efterhånden som applikationer bliver mere sofistikerede, med behov for avanceret grafik og konnektivitet, bliver det vigtigere at tilbyde flere løsninger fra SoC’er til SiP’er og SOM’er for at forenkle og accelerere udviklingen. Microchip Technology (Nasdaq: MCHP) annoncerer i dag deres portefølje af SAMA7D65 MPU’er baseret på Arm® Cortex®-A7 kernen op til 1 GHz, som tilbydes som System-in-Package (SiP) med 2 Gb DDR3L og System-on-Chip (SoC). SAMA7D65 MPU serien er med dens avancerede grafikfunktioner designet til Human-Machine Interface (HMI) og konnektivitets applikationer.
Grafikfunktionerne i SAMA7D65 MPU’er inkluderer LVDS, MIPI DSI® interfaces og 2D GPU. Disse højt ydende funktioner muliggør transmission og behandling af større datamængder for effektiv grafikydelse, en optimal løsning til HMI applikationer indenfor industri, medico og transport.
SAMA7D65 MPU’er er udstyret med avancerede audio og konnektivitets funktioner, herunder dobbelt Gigabit Ethernet med Time Sensitive Networking (TSN) understøttelse for præcis synkronisering, samt den lav latens kommunikation der er kritisk i realtids systemer. Disse funktioner er målrettet HMI applikationer indenfor industriel og bygnings automation, hvor dataudveksling og deterministisk netværk er essentielt for responsive og pålidelige bruger interfaces.
SAMA7D65D2G SiP har 2 Gb DDR3L hukommelse til højhastigheds synkrone dynamiske random-access operationer, og dens lavspændings design begrænser strømforbruget og forbedrer energieffektiviteten. En SiP er designet til at accelerere designprocessen ved på forhånd at løse udfordringer i højhastigheds hukommelsesinterfaces og forenkle hukommelsesforsyning.
“SAMA7D65 hæver barren for HMI applikationer med energieffektivt design, ved at kombinere avancerede grafikegenskaber, lav latens og konnektivitet med optimeret strømforbrug,” sagde Rod Drake, corporate vice president for Microchips højtydende MCU og MPU forretningsenheder.
“Den integrerede DDR3L SiP variant, SAMA7D65D2G, strømliner R&D arbejdet og minimerer logistiske forsyningsudfordringer, ved at giver vores kunder en problemfri og effektiv vej fra design til produktion.”
SAMA7D65 serien er målrettet applikationer med interaktive touch skærme og komplementerer Microchips eksisterende SAMA7G54 1 GHz Arm Cortex-A7 baserede MPU. Udviklere af indlejret udstyr der anvender Microchips MPU’er kan med fordel bruge Microchip Graphics Suite, en platform til opbygning af sofistikerede grafiske brugerinterfaces (GUIs) og andre grafiske applikationer på MPLAB® Harmony v3 og Linux® software platforme. Denne omfattende løsning til design af GUI interfaces og andre grafiske applikationer hjælper designere forbedre genanvendeligheden på tværs af projekter og forenkler design kompleksiteten.
Microchips portefølje af 32 og 64 bit Arm og RISC-V baserede MPU’er tilbyder effektive fleksible løsninger til applikationer fra forbrugerelektronik til rumfartsmissioner. Foruden deres enkelt- og multikerne SOM og SiP MPU’er, tilbyder Microchip andre essentielle komponenter til disse applikationer, herunder konnektivitet, sikkerhed, strømstyring, timing og hukommelse. Yderligere information om SAMA7D65 MPU’er kan findes på hjemmesiden.
Udviklingsværktøjer
SAMA7D65 MPU’er understøttes af Microchip Graphics Suite (MGS), samt andre tredjeparts grafikværktøjer. For kunder der udvikler RTOS eller bare-metal systemer understøttes MPU’erne i MPLAB Harmony v3. Linux support leveres igennem Microchips mainline Linux distribution. Herudover kan SAMA7D65 serien evalueres igennem SAMA7D65 Curiosity Development Board.
Pris og tilgængelighed
SAMA7D65 MPU’er kan nu købes i produktionsvolumen. Kontakt en Microchip salgsrepræsentant, en autoriseret global distributør eller besøg Microchips Purchasing and Client Services hjemmeside, http://www.microchipdirect.com for yderligere information eller køb.
Ressourcer
Billeder i høj opløsning er tilgængelige gennem Flickr eller ved redaktionel kontakt (må gerne publiceres):
- Applikationsgrafik: flickr.com/photos/microchiptechnology/54306684502/sizes/l
About Microchip Technology:
Microchip Technology Inc. is a leading provider of smart, connected and secure embedded control and processing solutions. Its easy-to-use development tools and comprehensive product portfolio enable customers to create optimal designs which reduce risk while lowering total system cost and time to market. The company’s solutions serve over 100,000 customers across the industrial, automotive, consumer, aerospace and defense, communications and computing markets. Headquartered in Chandler, Arizona, Microchip offers outstanding technical support along with dependable delivery and quality. For more information, visit the Microchip website at http://www.microchip.com.
