Stor tilslutning til SMPS seminar d. 2. og 3. marts

Den 2. og 3. marts 2016 inviterer Nordcad Systems A/S til et gratis seminar med fokus på Switch Mode Power Supplies. Den 2. marts er Radiometer Medical ApS vært for arrangementet i København, hvor det den 3. marts er Schneider Electric IT Denmark ApS, som huser arrangementet i deres lokaler i Kolding.

Seminaret byder på spændende og eksklusive oplæg fra internationale specialister såvel som danske Hans Jensen fra Terma, der for få år tilbage lavede et stort power supply-arbejde med en international rumsonde. Parag Choudhary og Abha Jain fra Cadence Design Systems, Inc. har begge særdeles stor erfaring med PSpice. Abha er produktleder for PSpice, hvor Parag er R&D ansvarlig for OrCAD. Selvsagt har de stor viden om emnet SMPS, og deltagere på seminaret vil få mulighed for guldkorn i særklasse.

Allerede over 80 tilmeldinger

Der går ikke længe, før der lukkes for tilmeldinger til seminaret i Kolding hos Schneider Electric. I skrivende stund er der 4 pladser tilbage, og hvis du ønsker at snuppe en af de sidste pladser, så sker tilmelding direkte via http://www.nordcad.dk/smps. Hos Radiometer i København er der allerede 45 tilmeldte, og der er stadig plads til flere. Deltagelse er naturligvis gratis, og deadline er den 24. februar.

”Som udgangspunkt havde vi regnet med og håbet på omkring 25 tilmeldinger på hver lokation, men det er glædeligt at se hvordan disse forventninger for længst er overgået.” udtaler Arvid Thorndahl, direktør hos Nordcad Systems A/S.

PSpice uddannelse

For Nordcad Systems A/S er SMPS seminaret en rigtig god anledning til at komme med ekstra information omkring PSpice, som er én af spidskompetencerne. Faktisk i så stor grad, at der senere på året afholdes uddannelser i PSpice i Nordcads egne lokaler i Aalborg.

Den 18. maj afholdes PSpice Model uddannelse, og dagen efter, den 19. maj, er der fokus på PSpice Advanced Analysis. Begge uddannelser kan købes hos Nordcad. Se mere her.