Selvom året 2022 var mærket af krigen og inflationen, formåede vi alligevel at hjælpe mere end 22 forskellige virksomheder med at udvikle nye produkter eller videreudvikle eksisterende produkter. Det blev til 28 succesfulde små og store projekter.
Derudover har vi brugt året på at byde en masse nye kollegaer velkommen. Vi har bl.a. fået nye kollegaer i Hardware, Software, i Produktionen og Salg, samt til Design og Konstruktionsafdelingen så der nu er 3 medarbejdere i denne vores nyeste afdeling.
Året 2022 bød også på en enkelt messe for vores vedkommende, Digital Tech Summit i Bella Centret, hvor vi mødte både kunder og leverandører.
Også i år brugte vi meget af vores tid på at udvikle for forskellige medicovirksomheder
Vores viden og eksekveringskraft er grunden til, at vi i 2022 har brugt store dele af vores tid på at udvikle for forskellige medicovirksomheder. Vi har blandt andet hjulpet med at udvikle nye apparater samt optimere eksisterende produkter, blandt andet højteknologisk engangs kameraudstyr til medicinsk brug.
Ved brug af engangsudstyr nedbringes smitterisikoen, men ved engangsudstyr (og alt medicinsk udstyr) er det vigtigt, at sikre alle løsningerne er ensartede og overholder kravene samt certificeringerne ift. patientsikkerheden. Dette har vi helt styr på. Dog kan det være dyrt at producere højteknologisk engangsudstyr, og vi kan derfor hjælpe med at nedbringe omkostningerne, ift. valg af teknologi og hardware.
Alle de medico løsninger vi har udviklet, er udviklet således at produkterne imødekommer globale krav til medico certificering og håndtering via QMS systemer.
Udviklinger for Green-Tech virksomheder fylder også en del hos Move Innovation
Udover medico har vi også brugt meget tid på green-tech udviklinger.
Grøn energi er fremtiden og i 2022 udviklede vi IoT løsninger til Green-Tech virksomheder. Således at fremtiden bliver endnu grønnere og mere smart.
Fælles for udviklingerne til Green-Tech virksomhederne var behovet for at tænke nye hardware baserede energirigtige og sikre IoT løsninger ind i deres forretningsmodeller. Det er et område vi er blevet rigtig dygtige til, og som vi forventer os meget af i de næste år.
Derudover kan vi ikke komme udenom, at udvikling for startups ligger i vores DNA
I Move Innovation behøver vi ikke at være med i projektet fra start til slut, for at kunne bistå med vores tekniske eksperter. Vi bliver også brugt i bestemte faser af udviklingsprocessen, hvor virksomheder møder forskellige barrierer. Og særligt dette nyder mange startups rigtig godt af.
Gennem 2022 hjalp vi en række forskellige startups på vej til at realisere eller forbedre deres eksisterende produkter. Dette gjorde vi blandt andet ved at være til rådighed, når der opstod udfordringer, som kunne løses med hjælp fra vores dygtige software og hardware ingeniører, eller vores design og konstruktion afdeling.
Du finder nogle af vores startup cases her.
Ej at forglemme produktionsvirksomheder
Udover startups, medico- og Green-Tech virksomheder arbejder vi også sammen med globale produktionsvirksomheder. Hertil udviklede vi blandt andet løsninger som skabte økonomisk gevinst i deres produktions- og vedligeholdelses-afdelingerne. De industrielle IoT løsninger med bl.a. sensorer vi udviklede, gør det muligt at kommunikere og se status på produktet og produktionen remote. Dette forhindre bl.a. unødvendige stop og sikrer udskiftning af sliddele, inden de går i stykker. Derudover hjælper dette også virksomhederne til at træffe datadrevne beslutninger
Vi kan da også lige tilføje at …
Udover at hjælpe mange forskellige virksomheder med at opfinde, har Move Innovation hjulpet virksomheder ved at evaluere en række tekniske løsninger, i forhold til de ideer de skal løse. Det udmønter sig i tekniske rapporter, som virksomhederne derefter bruger i deres fremadrettede produktsatsninger og udviklingstiltag.
For at opsummere, har vi i 2022 …
ageret sparringspartner igennem hele eller dele af processen, fra idé til endeligt produkt. Vores produktionshal er også blevet benyttet flittigt. Vi har skræddersyede teams og forløb, således at den enkelte virksomhed fik den hjælp og støtte, de havde behov for, til at komme i mål med deres projekter, og til at få sendt de første produkter ud til deres kunder.
Kort fortalt:
- Vi har færdigudviklet produkter til startups, medico, green-tech og globale virksomheder.
- Vi har videreudviklet eksisterende produkter
- Vi har gjort green-tech virksomheder mere grønne, smartere og mere energibesparende.
- Vi har hjulpet virksomheder med at udvikle helt nye elektroniske apparater.
- Vi har integreret cloud løsninger, således at virksomhederne kan dele data internt og/eller eksternt.
- Vi har integreret IoT løsninger i apparater, således at apparaterne kan kommunikere med eksempelvis en app eller andre apparater.
- Vi har været med i udviklingsforløb og sikret at produkter imødekommer de fremtidige behov.
- Vores løsninger har mindsket spildtid og unødvendige stop.
- Vores løsninger har reduceret omkostningerne.
- Vi har været med til at sikre klassificeringen, dokumentation, godkendelseskrav og risikovurdering af forskellige apparater.
- Vi har skræddersyet forløb og teams således, at virksomhederne kom i mål med deres individuelle projekter.
- Vi har produceret 0-serier i mindre batches, som vores kunder kunne anvende og sælge på det globale marked.
Hvor mange projekter vil du have i mål, i 2023?
Ideer kan komme mange veje fra, det sværeste er at få sorteret og realiseret de relevante/realistiske ideer, men alt dette kan vi hjælpe dig med.
Vi kan hjælpe dig med; ideudvikling så din idé bliver trykprøvet. Realistisk målsætning samt delmål og indfrielse af disse. Sætte din ide i produktion. Så skal nytårsforsættet realiseres, så tøv ikke med at kontakte os.