Batteriers kvalitet handler i mange tilfælde om et komplekst mix af kemi, håndværk, materialer og fremstillingsprocesser. Samlet kan de mange parametre være svære at anskueliggøre. Derfor har vi hos ACTEC udbygget vores testfaciliteter og laboratorium med en mængde nyt udstyr, som giver os mulighed for at vise, hvad batterier kan – og i lige så høj grad, hvad de ikke kan!
Vi hjælper med at sikre den billigste løsning i længden, og kan give apparat designere, industrifolk, indkøbere osv. af batterier et dybere indblik i parametre som ladetid, op- og afladningsforløb samt temperaturforhold og indsamler og gemmer data i forskellige systemer og miljøer. Når vi kan dokumentere, at vi leverer den optimale løsning hver gang, kommer vores kunder igen med deres nye projekter.
Vi har blandt andet fået nye klimaskabe, hvor vi kan sætte batterierne i drift under cyklisk varierende miljøer af kulde, varme og fugt. Ved at stresse batterierne maksimalt kan vi effektivt rådgive jer om valg af batterier til vanskelige applikationer.
I vores eget testcenter bliver strømprofil funktionstestet i realtid eller i en forceret test i klimaskab. Vi udfører en stresstest ved både høj belastning, høj temperatur og lav temperatur. De indsamlede data bliver brugt til at optimere løsningen mest muligt i forhold til ønsker og krav.
Vi bruger blandt andet termografi til at vise, hvordan cellerne og forbindelserne opfører sig i batterierne, og ved at teste de forskellige kemier og kapslinger under realistiske forhold, opstår der ikke ubehagelige overraskelser i felten, når du sætter batterierne i drift i applikationerne.
Det giver en god “real-life” vurdering af batterierne, hvilket sikrer, at en valgt batteriløsning ikke alene er den bedste – men i længden også den billigste.
Har du særlige krav til din batteripakke?
Kontakt os på telefon +45 8711 9999, vi har 30 års erfaring i skræddersyede batteripakker. Fortæl os dine behov. Så udvikler og producerer vi hurtigt og effektivt en professionel batteriløsning, der lever 100% op til dine krav og specifikationer.