Startskuddet til årets EOT-messe i Herning er gået og traditionen tro bød åbningsdagen bl.a. på en Pitching Contest for messens 10 startup virksomheder. I år løb startupvirksomheden, Simplewire, afsted med prisen og de 50.000 kr. samt samt et gavekort på et dansk patent hos Larsen & Birkeholm, som de kan bruge til videreudvikling af virksomheden og deres digital marking system. Du kan møde Simplewire på messen de kommende to dage og læse mere om dem her.
Anden- og tredjepladsen gik til henholdsvis Cobira og Hamsø Engineering ApS.
Onsdag byder på endnu en prisoverrækkelse. Her kan du se frem til at opleve kåringen af årets IoT-løsning, hvor de tre finalister til årets IoT-løsning er; IoT Fabrikken, Xtellio/Xtel Wirelss og EG Danmark A/S. Kåringen finder sted fra kl. 09.30 på Future Stage.
Udover endnu en prisoverrækkelse byder EOT i morgen på en række spændende konferencer og workshops. Du kan bl.a. glæde dig til at opleve:
- ‘Why digitalization will kill your company too’ ved Jan Bosch, anerkendt forfatter og professor.
- ‘Oplev i morgen i dag: Tidens største tech trends’ ved Tech journalist, David Guldager fra Savvy
- ’Hacker mindset og cyberkompetencer’ ved Jens Myrup Pedersen, professor ved Aalborg Universitet og landstræner for det danske Cyberlandshold
- ’Rigets tilstand på elektronikområdet’ ved Rikke Zeberg, Branchedirektør ved DI Digital
- Workshop med Dansk IngeniørService A/S, der gør dig klogere på Digital forretningsudvikling i praksis.
Se hele konferenceprogrammet her
Gå ikke glip af årets elektronikevent i Herning – hent din billet her