WAGO I/O SYSTEM 750 XTR

Temperaturudsving, slag og vibrationer – automationsteknologi til jernbaneapplikationer skal være sikker og pålidelig under de mest ekstreme forhold. Dette behov førte WAGO til at skræddersy sit brancheafprøvede 750 XTR I/O System, specielt til jernbaneapplikationer. PFC200 XTR-controllerne (generation 2 ) og Modbus TCP XTR samt EtherNet/IP XTR feltbuskoblerne (fjerde generation) er opdateret til endnu større ydeevne og er nu tilgængelige. Højdepunktet blandt en række forbedringer på begge enheder er særligt robuste M12-konnektorer, der erstatter de tidligere standard RJ-45-konnektorer.

“Disse konnektorer lever op til strenge krav – særligt inden for jernbanebranchen”, siger Manfred Kühme, produktchef for 750 XTR I/O System. M12-stik har høj mekanisk styrke og er, når de er tilsluttet, modstandsdygtige over for snavs og fugt. Samtidig sørger de for sikker og driftsikker kontakt til fejlfri datatransmission. I modsætning til RJ-45-stik tilsluttes de ikke blot, men skrues ind i kontakten på en måde, der gør dem vibrationssikre. “Det er den mere driftsikre tilslutningsmetode til tykke og stive ETHERNET-kabler, der bruges til jernbaneapplikationer”, tilføjer Kühme.

WAGO I/O System 750 XTR har allerede bevist sit værd i mange krævende udendørsapplikationer inden for jernbane-, marine- og den petrokemisk branche, samt inden for vand- og spildevandssystemer. Certificeringer til en række applikationer og markeder, højt-ydende komponenter, et lille aftryk og et stort udvalg af I/O-moduler er blandt systemets største fordele, og det giver samtidig maksimal fleksibilitet under de mest udfordrende forhold.

Om WAGO

WAGO-koncernen er en international, standardangivende leverandør af elektrisk forbindelsesmateriel, automation samt elektroniske interface-produkter og løsninger. Den familieejede virksomhed er verdensførende inden for forbindelsesteknik baseret på fjederteknologi. WAGO er fortsat med at vokse siden etableringen i 1951 og har nu en arbejdsstyrke globalt på over 8.500, og omkring 3.900 af dem arbejder i Tyskland på hovedkontoret i Minden (Nordrhein-Westfalen) og i Sondershausen (Thüringen). Virksomhedens regnskabstal for 2018 viste en omsætning på EUR 932 mio.

Automationsteknologi til jernbaneapplikationer skal være sikker og pålidelig under de mest ekstreme forhold. Dette behov førte WAGO til at skræddersy sit brancheafprøvede 750 XTR I/O System specielt til jernbaneapplikationer.