Yokogawa WT300E erstatter tidligere model WT300. E modellen giver endnu bedre nøjagtighed og højre båndbredde.
WT300E serien findes i en 1-faset, 2-faset og 3-faset udgave. Instrumentet kan måle strømme fra 50 u A til 20A (40A) RMS. Båndbredden er DC og fra 0,1Hz til 100kHz. Direkte spænding kan måles op til 600V. Alle målinger foretages over valgfri integrationsperiode, hvor korteste integrationstid er 100ms. Basisnøjagtigheden er 0,1% af aflæst værdi + 0,05% af måleområde. Ved hjælp af den frie software WT ViewerPlus kan målinger ( op til 200 parametre) monitoreres og gemmes.
Energi-effektive apparater og dermed strømforsyninger er blevet meget vigtigt over de sidste mange år. Dette gør, at nøjagtige og troværdig målinger er meget vigtigt for dokumentation af energiforbruget og virkningsgrader på apparater/strømforsyninger.
Når der skal vælges powermeter er der nogle ting som man skal være opmærksom på. De specifikationer som opgives i datablade, også ovennævnte, er bedste nøjagtigheder. Nøjagtighederne varierer med områdevalg, powerfaktor og frekvensen på det målte signal. Yokogawas datablade specificerer altid grundigt nøjagtigheden ved forskellige forhold.
Måleområde peak eller RMS. Nogle fabrikanter specificerer deres måleområde efter peak værdien, mens andre specificerer måleområdet efter RMS værdien (bl.a. Yokogawa). Nøjagtigheder opgivet i forhold til peak værdien(måleområdet) ser altid bedre ud end nøjagtigheden i forhold til RMS værdien (måleområdet). Hvis nøjagtigheden for peakværdi opgives til 0,1%, så svarer det til en nøjagtighed på 0,3% af RMS værdien (crestfaktor 3). Det vil sige at hvis et instrument er opgivet til en nøjagtighed på 0,1% af måleområdet, hvor måleområdet er peakværdien, så er det meget dårligere end nøjagtighed på 0,1% af måleområdet, hvor måleområdet er RMS værdien.
Crestfaktor er en vigtig størrelse når det gælder måling af effekt. Crestfaktoren er forholdet mellem peakværdi og RMS værdi. For en ren sinusform er crestfaktoren kv.rod 2 = 1,41 Ved frekvens modulerede kurveformer er crestfaktoren meget større. Med Yokogawa powermetre kan crestfaktoren indstilles til enten 3 eller 6. Instrumenter der opgiver deres måleområde i peak værdi specificerer typisk deres max. crestfaktor til 20. Som sagt, så kan Yokogawa WT300E indstilles til crestfaktor 3 eller 6, men det er ud fra måleområdets effektive (RMS) værdi. Da Yokogawa WT300E kan måle ned til 1% af måleområdet, så er crestfaktoren her i realiteten 300 og enda 600 hvis crestfaktoren er indstillet til 6.
For yderligere information kontakt
Metronic ApS
Marielundvej 30
2730 Herlev
43 96 30 10
http://www.metronic.dk