Buhl & Bønsøe forhandler nu solcelleanalysatorsættet fra italienske Microtronics til installation, eftersyn, og servicering af solcelleanlæg.
Sættet består af solarimeter og testinstrument (opsamlingsenhed), som måler strålingsintensitet, solpanelernes temperatur og hældning samt AC- og DC-strøm på solcelleanlægget – alle sammen vigtige parametre i forhold til at beregne solcelleanlæggets effektivitet og virkningsgrad.
Solarimetret, sættets hovedinstrument, har som det eneste instrument af denne type to kontrolceller, og kan således både måle på solanlæg med monokrystallinske solceller, som er den mest udbredte i Danmark, samt amorfe silicium solceller. På displayet vises alle parametre realtime, herunder strålingsintensitet, paneltemperatur, omgivende lufttemperatur samt panelernes hældning, som er afgørende for udbyttet af solens stråler. Trådløs dataoverførsel overfører automatisk data fra solarimetret til testinstrumentet. Såvel solarimeter som testinstrument har intern hukommelse og kan logge måledata over tid.