I år er konferencen tilbage i Danmark 2. – 3. december og finder igen sted på Comwell Conference Center i Snekkersten, tæt ved den charmerende Helsingør med Kronborg og Holger Danske samt Louisiana Museet. Turen til Snekkersten tager omkring 1 time med taxa, bil eller tog fra Kastrup Lufthavn.
TestForum er den to-dages årlige store begivenhed for testprofessionelle i de nordiske lande og baltiske lande. Deltagerne er, udover dig, branchens nøglepersoner samt internationale leverandører af test- og måleudstyr og løsninger relateret til effektiv kvalitetssikring. TestForum-arrangementerne tilbyder teknisk relevante præsentationer om metoder, SW værktøj, moduler/instrumenter, tilgængelig teknologi og best practice. For at opnå størst success med konferencen, er det vigtigt at nogle deltagere er villige til, at dele deres måde at arbejde med test og kvalitetssikring på, så overvej venligst dit indlæg på ca. 20-25 minutter.
Du kan finde information om, hvordan du præsenterer dine tanker og idéer om interessante tekniske emner og best practice og i første omgang sende en titel med en kort beskrivelse inden 11 august via https://nordictestforum.org
Gå ikke glip af denne mulighed for dels at markedsføre dig og din arbejdsplads, få vigtig ny information samt netværke med mange internationale specialister, og hjælp os med at tiltrække endnu flere deltagere end de omkring 75 test- og kvalitetsingeniører og ledere i de seneste år.
Om NTF
Nordic Test Forum (NTF) blev etableret under TestForum 2001. En gruppe fra den norske elektronikindustri havde netop afsluttet et toårigt projekt om Produktionstest, og deltagerne ønskede at vedligeholde netværket. Desuden var British Industry Test Forum til stede på konferencen, og en lignende organisation kunne opfylde den nordiske elektroniske industris behov. Formålet med NTF er at facilitere et forum, hvor testingeniører og andet faglært personale inden for test af elektronisk kan udveksle erfaringer, ideer og anden viden med relevans for det teknologiske testområde for den elektroniske industri i de nordiske lande og de baltiske lande.
På nuværende tidspunkt er hovedinteresseområdet for NTF produktionstest af printplader og systemer, men vi ønsker at være åbne. NTF-bestyrelsen arrangerer åbne møder med konkrete emner, der forventes at have interesse for medlemmerne. Udover disse møder er bestyrelsen også ansvarlig for planlægningen af TestForum, en årlig konference, der normalt afholdes i slutningen af november.
Medlemskab af NTF er gratis. Er du involveret i produktionstest, valideringstest og/eller inspektion af elektronik, og er dit professionelle arbejde relateret til aktiviteter i de nordiske og/eller baltiske lande som testprofessionel, designingeniør, producent, leverandør af løsninger, konsulent eller lignende? Vi opfordrer dig til at registrere dig som medlem af Nordic Test Forum.
Detaljer og vigtige datoer er tilgængelige på hjemmesiden: http://www.nordictestforum.org