Centrica Energy Trading, en førende international energihandelsvirksomhed og datterselskab til engelske Centrica plc., har i dag annonceret åbning af et nyt europæisk kontor i København. Kontoråbningen i den danske hovedstad er et vigtigt strategisk træk, som skal styrke energihandlerens allerede førende position i Europa og for alvor sætte skub i virksomhedens strategiske målsætning om at udvide positionen på de europæiske markeder.
I 2020 forvaltede Centrica godt 20% af Europas ”Corporate Power Purchase Agreements”, en position som selskabet vil udbygge med tilføjelsen af nye markeder og markante vækstambitioner som drivkraft.
Med tilføjelsen af et nyt kontor i København råder Centrica Energy Trading nu over syv kontorer på tværs af seks lande, herunder UK, Norge, Sverige, Tyskland, Singapore og med selskabets hovedsæde i Aalborg.
Efter præsentation af et rekordregnskab for finansåret 2020 har udvidelsen af CET’s aktiviteter været et kernefokus for selskabets nye ledelseshold. Rekrutteringen har derfor også set rekordtempo i 2021, med cirka ni (9) nye medarbejdere onboarded hver måned. For at bygge videre på det momentum skal Centrica’s nye kontor i København også være med til at øge den tilgængelige talentmasse, herunder gennem adgang til Københavns universiteter som befinder sig i verdensklasse.
Ved CET’s hovedkvarter i Aalborg har selskabet haft succes med rekrutteringen af unge talenter fra top-universiteterne i Aalborg og Aarhus såvel som senior specialister på tværs af Europa, og ambitionen er at replicere den succes i København. Givet selskabets aktiviteter på tværs af grænser, og en medarbejdersammensætning hvor 30% af ansatte har en international baggrund, vil Centricas kontor i København også fungere som en forretningshub, som er med til at give internationale kunder og besøgende såvel som Centrica’s medarbejdere udvidet muligheder for adgang til forretningen.
– Vi er utroligt glade for at kunne indvie Centrica’s nye kontor i København. I dag tager vi et vigtigt skridt hen mod en yderligere styrkelse af vores position i Europa og dermed også en acceleration af vores vækstambitioner, slutter Mandeep Bamal, Direktør for Trading, Analytics og Algorithms ved Centrica Energy Trading.