I et teknisk facelift- og renoveringsprogram i sit North Area (NA) har CERN valgt en DM1200 zero-flux DC-strømtransducer (DCCT) fra Danisense, der er førende inden for højpræcise strømtransducere til krævende applikationer, til brug i de CERN-designede POLARIS-effektkonvertere.
– DM1200 er en DCCT med et strøm-output, og som sådan giver den et strømsignal proportionalt med den målte strøm, der i dette tilfælde er udgangsstrømmen fra POLARIS-strømkonverteren. Vi konverterer udgangsstrømmen fra DCCT til et spændingssignal, digitaliserer det derefter og bruger det i en digital strømsløjfe til præcist at kontrollere strømmen i magneterne på de eksperimentelle NA-linjer, siger Miguel Cerqueira Bastos, sektionsleder i Electrical Power Converter-gruppen hos CERN.
DM1200-strømtransduceren er baseret på Danisenses ultrastabile closed-loop flux-gate-teknologi, der giver fordele i form af meget lav offset og ultralav afdrift. Komponenten er med succes blevet evalueret af CERN til brug med jævnstrømme op til 2kA og med en linearitetsfejl på mindre end 1 ppm. Med sit specifikke design giver løsningen høj opløsning til præcis overvågning, pålidelig og ensartet ydeevne samt en robust ydelse og holdbarhed.
Danisenses DM1200 DCCT er blevet valgt til den nye POLARIS strømkonverterserie på grund af komponentens fremragende balance mellem ydeevne og omkostninger ved strømme på primærsiden helt op til 2kA.
For mere information om Danisense’s DM 1200 DCCT, se venligst her.