Den danske rumfartsindustri er blomstret de seneste år, og er vokset meget på både udvikling og produktion. Confidee er i dag en betroet PCB partner for flere danske rumfarts- og forsvarsvirksomheder, hvor virksomheden bidrager med vores viden og erfaring inden for levering af råprint.
– At blive en del af Space Denmark er et naturligt skridt for os, da vi hermed øger og forstærker vores engagement i at understøtte væksten og innovationen i den danske rumfartsindustri. Vi har alle et vigtigt mål med at supportere den danske rumindustri, siger Torben Hajslund Salgschef Danmark.
Space Denmark bød Confidee varmt velkommen og satte pris på virksomhedens beslutning om at deltage og engagere sig i sektoren:
– Space Denmark har til formål at fremme et levende fællesskab og etablere sig som et globalt brand for det danske rumøkosystem, drevet af samarbejde og udveksling af erfaring. Medlemmer som Confidee spiller en nøglerolle i at styrke industrien ved at bringe nye perspektiver og fremme innovation, tilføjer Søren Gram Riisgaard, grundlægger af Space Denmark.
Beskyttelse af følsomme data og sikring af forsyningskæden mod cybertrusler er nøgleprioriteter i nutidens stadig mere digitale og sammenkoblede industrilandskab, og også et nøgleelement i rumindustrien.
Dette medlemskab er helt i tråd med Confidees’ fokus på deling af viden og ekspertise, og yderligere forstærket af den nylige opnåelse af ISO27001certificering og den tidligere AS9120-certificering.
– Medlemskabet udgør en afgørende platform for branchedækkende samarbejde, der fremmer udvekslingen af indsigt og ekspertise, der er nødvendige for at drive fælles fremskridt. Samarbejdet inden for Space Denmark klæder medlemmer på til at være på forkant med compliance-udfordringer og teknologiske fremskridt, siger Torben Hajslund.
Desuden er det i overensstemmelse med de stadigt strengere regulatoriske krav og certificeringskrav, der definerer den moderne rumsektor.
– Disse faktorer kan være “break it” eller “make it” faktoren for både etablerede virksomheder og nystartede virksomheder, slutter Torben Hajslund.