DEIF A/S, en global markedsleder inden for intelligente energistyringssystemer, har indgået et samarbejde med Cryptera Device Security for at styrke cybersikkerheden i deres løsninger. Partnerskabet understøtter DEIF’s arbejde med at beskytte deres systemer mod cybertrusler og overholde internationale standarder som IEC 62443, NIS2-direktivet og den kommende Cyber Resilience Act.

Fokus på sikkerhed og compliance
For at håndtere de stigende cybertrusler har DEIF gennem det seneste år samarbejdet med Cryptera om at implementere høje sikkerhedsstandarder i deres OT- og IoT-enheder.
”Cybersikkerhed er en hjørnesten i vores strategi for at beskytte vores løsninger. Cryptera hjælper os med at håndtere komplekse sikkerhedsudfordringer, så vi kan fokusere på at levere værdi til vores kunder,” siger Jan Harding Gliemann, Senior Vice President R&D hos DEIF.
Outsourcing af sikkerhed – fokus på kerneforretningen
DEIF har valgt at outsource nøglehåndtering og kode-signering til Cryptera for at sikre en effektiv, sikker løsning, der overholder IEC 62443 og minimerer manuelle processer. Dette frigør ressourcer til innovation inden for energikontrol.
Cybersikkerhed med dokumenteret ekspertise
Cryptera bringer over 40 års erfaring inden for kryptografisk nøglehåndtering og tilbyder en løsning med:
– FIPS 140-2-certificeret hardware security module (HSM)
– Sikker nøglehåndtering for at forhindre tab, lækage og misbrug
– Compliance med IEC 62443 og ETSI EN 303 645
– Brugervenlige API’er for nem integration
– Centraliseret logning, autentificering og adgangskontrol
”Vores partnerskab med DEIF viser Crypteras evne til at levere skalérbare og pålidelige sikkerhedsløsninger målrettet industrien. Sammen sætter vi en ny standard for sikre de devices, der kobles på et netværk” siger Brian Schleisner, CEO i Cryptera.
Om DEIF A/S:
DEIF leverer pålidelige løsninger til energikontrol og -styring til decentraliseret energiproduktion på land og til søs. Virksomheden har hovedkontor i Skive og beskæftiger over 500 medarbejdere.
Om Cryptera A/S:
Cryptera har 40 års erfaring fra den finansielle sektor med udvikling af sikkerheds- og betalingsløsninger. Cryptera tilbyder kryptering, nøglehåndtering og compliance-værktøjer, der sikrer Devices med minimal manuel involvering.