Microchip annoncerer udvidelsen af deres DAC (D/A-konverter) produktserie med komponentfamilien MCP48FXBXX. De seks medlemmer af MCP48FEBXX DAC-familien tilbyder integreret EEPROM, der gemmer DAC-indstillinger ved nedlukning, mens MCP48FVBXX-familien tilbyder billigere alternativer til applikationer, der ikke har behov for integreret hukommelse. Disse laveffekts, enkelt- og dobbeltkanals DAC’er har 8-, 10- og 12-bit opløsning, Serial Peripheral Interface (SPI), og leveres i 10-pin MSOP-pakninger. Deres alsidighed gør dem brugbare på forbruger, industri, bil og andre markeder til set-point/offset trimming, sensor kalibrering, instrumentering og motorstyring.
Den integrerede EEPROM gør det muligt at gendanne DAC-indstillinger ved opstart og reducerer mikrocontrollerens overhead, mens de forskellige nedlukningstilstande nedsætter komponentens strømforbrug betragteligt i strømkritiske applikationer. Desuden har disse komponenter lav Differential Nonlinearity (DNL) fejl for at muliggøre monotonisk output og lav Integral Nonlinearity (INL) fejl for bedre linearitet. De er ligeledes specificerede til at operere under udvidede temperatur forhold.
Microchip Nordic
Tlf.: 44 50 28 28