Hun forsker i bekæmpelse af fake news gennem automatiserede faktatjek på internettet og det digitale sprogs fremstilling af kvinder. 33-årige Isabelle Augenstein fra Datalogisk Institut på SCIENCE Fakultetet er nu udpeget som den yngste kvindelige professor i den danske universitetsverden.
For få dage siden gik Isabelle Augenstein fra at være lektor til at være professor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet. Ud over den nye titel indtager hun også pladsen, som den yngste, nuværende kvindelige professor i den danske universitetsverden med sine bare 33 år. Den sidst officielt omtalte yngste kvindelige professor var 34 år.
– Jeg er meget beæret over, at jeg nu kan kalde mig professor. Det var aldrig min plan ligefrem at blive Danmarks yngste kvindelige professor, men jeg har alligevel arbejdet hårdt for at leve op til de akademiske krav, siden jeg startede i forskningsverdenen, siger Isabelle Augenstein.
Som årsag til sit hurtige avancement til professor fremhæver hun bl.a., at hun kun tog en halv kandidatuddannelse, hvorefter hun lavede sin Ph.d. i England, hvor man ikke behøver en fuld kandidatuddannelse for at kunne forske. Institutleder på Datalogisk Institut, Jakob Grue Simonsen, er dog mindre beskeden på den nyudnævnte professors vegne.
– Isabelle Augenstein er en blændende forsker, som på meget få år har skabt store og internationalt anerkendte forskningsbidrag. Hendes landvindinger i automatiseret analyse og forståelse af sprog, og de mange anvendelsesmuligheder på området, såsom automatiserede faktatjek og lignende metoder, er af enorm vigtighed for vores demokrati og samfund, siger han om udnævnelsen.
Isabelle Augenstein begyndte sin forskerkarriere, som forskningsassistent ved universitet i Karlsruhe, hvorefter hun tog til England og universitetet i Sheffield, efterfulgt af University College London, før destinationen i 2017 hed Danmark og Datalogisk Institut. Her står hun i dag i spidsen for forskningssektionen Natural Language Processing.
Forskergruppen arbejder bl.a. med automatiserede faktatjek og med sprogmodeller, som er de modeller, der gør at computere fx kan forudsige de næste ord i en søgning og hvordan uhensigtsmæssigheder omkring køn og ligestilling synes at gennemsyre den måde vores computere og søgemaskiner tænker på.
– Selvom der er en god udvikling i gang i forhold til ligestilling i samfundet, så er der stadig mange ting, der godt kunne blive bedre. For når vi som forskere går i dybden med fx sprogmodeller er der stadig masser af stereotyper, som driver måden, vi taler til hinanden på. Derfor er det vigtigt, at vi som samfund anerkender, at vi ikke er der endnu, og at der er mere at gøre, siger Isabelle Augenstein.
Derfor forsøger hun gennem sit arbejde at generere en bevidsthed om problemet ved at måle på det. Senest har hun undersøgt, hvor høfligt folk adresserer hinanden og landets politikere på det sociale medie Reddit.
– Kvindelige politikere bliver langt oftere adresseret med deres fornavn, mens mænd adresseres med hele deres navn eller efternavn, hvilket siger noget om, hvor professionelt og respektfuldt de opfattes, siger hun.
Som 16-årig begyndte hun at specialisere sig i computervidenskab på gymnasiet, så blev hun bachelorstuderende i Computational Linguistics ved Department of Computational Linguistics på Heidelberg Universitet.
På Heidelberg Universitet udgav hun som 23-årig sin første videnskabelige artikel under et praktikophold hos en forskergruppe på universitetet i Karlsruhe, hvorefter hendes forskerkarriere var skudt i gang. Men livet som forsker er ikke for alle. Og det forstår Isabelle Augenstein til fulde. For der er mange personlige fravalg og ofre hun har været nødt til at gøre sig undervejs.
– Jeg har boet i tre forskellige lande indtil nu, og det er ikke alle der har lyst til det og kan være så fleksible. Derfor handler det ikke kun om meritter, hvis man vil være forsker. Der er masser af talentfulde, dygtige mennesker, der aldrig bliver forskere, fordi de ikke har den fleksibilitet, det desværre kræver, slutter hun.
