Digi-Key Electronics har indgået et partnerskab med ARM University Program om distribution af det innovative ”Lab-in-a-Box” (LiB) til højere læreanstalter verden over. LiB indeholder ARM-baseret teknologi og omfattende undervisningsmaterialer til support af elektronik- og computer-undervisningen. Siden lanceringen i februar 2014 er ARMs LiB-kits blevet implementeret med stor succes på universiteter verden over, så de studerende har kunnet opdatere deres viden og forskning til de nyste state-of-the-art teknologier fra det store ARM-økosystem. Lab-in-a-Box inkluderer hardware udviklings-boards, professionelle software-licenser fra ARM og fuldt undervisningsmateriale fra ARM’s University Program, som direkte kan bruges i klasserne. Sættene omfatter undervisningsbøger, demo-koder, manualer og projekter med løsningsforslag. Digi-Key er perfekt gearet til at distribuere det samlede program af ARM-baserede LiB-undervisningsmaterialer, og ARM vil sikkert kunne generere en solid og loyal base af nye ingeniører gennem initiativet. Det første hardware kit fra Digi-Keys website er LiB’en med titlen, “Rapid Embedded System Design and Programming”, som inkluderer det ARM Cortex-M4 baserede STMicroelectronics Nucleo-F401RE mikrocontroller-board. Det tilhørende undervisningsmateriale og software-værktøjer kan efterspørges på ARMs University Program website.
Digi-Key Electronics
Web: http://www.digikey.com.