Siden 2013 har UAS Denmark afholdt en årlig international dronemesse ,men i år afholdes messen sammen med elektronik- og robotmesserne, E-18/R-18, d. 11. – 13. september i Odense Congress Center. Udover den internationale dronemesse vil UAS Denmark afholde Offshore Matchmaking, hvor der sættes fokus på samarbejdsmuligheder mellem offshore- og dronebranchen.
– UAS Denmark er førende inden for droneindustrien både nationalt og internationalt, så vi er utrolig glade for, at de har valgt at lægge deres mange arrangementer i forbindelse med R-18. Lidt forsimplet sagt er droner jo en slags flyvende robotter, og derfor kan UAS Denmarks store viden være til gavn for robotbranchen, ligesom robotbranchen vil kunne bidrage med noget af den teknologi, der sidder inde i dronerne, siger Søren Therkelsen, projektleder for E-18.
Og der er meget inspiration at hente for både besøgende og øvrige udstillere fra robotbranchen. Her vil det nationale droneprojekt, Innodrone, afholde en international dronekonference under R-18, hvor speakers vil give updates fra nye markeder og internationale trends. Det sker i samarbejde med UAS Denmark:
UAS Denmark vil afholde en demo-dag i HCA Airport d. 14. september, hvor det er muligt at opleve dronerne i deres naturlige habitat. Her vil man kunne møde brugere, producenter og andre, som vil demonstrere og fortælle om deres droner, som en del af BVLOS-konkurrencen.
UAS Denmark er et internationalt dronetestcenter og et nationalt industrinetværk for dronevirksomheder, operatører og interessenter.
Program:
11. september – Offshore Matchmaking – Det fælles initiativ mellem offshoreenergy.dk og UAS Denmark arrangerer matchmaking mellem begge industrier tirsdag den 11. september.
12. september – Odense Investor Summit – Robots & Drones meet Capital – Her kan virksomheder pitche deres forretningskoncept foran 100 stærke investorer på R-18-messen.
Tilmelding HER
13. september – Innodrone international dronekonference på R-18 – Det to-årige innovationsprojekt Innodrone inviterer til deres tredje konference med fokus på “Industrial use of drones”.
14. september – BVLOS-udfordring og demodag i UAS Denmarks testcenter – UAS Denmark afholder den årlige demo-dag i HCA Airport, hvor der som noget nyt vil være en BVLOS-udfordring.
Læs mere om arrangementet HER