Edora har købt Origo OS og lancerer i forlængelse heraf Edora Cloud, en 100% dansk cloud-løsning. Med denne strategiske investering og nye cloud-service ønsker Edora at positionere sig som et stærkt alternativ til de internationale techgiganter, der dominerer markedet.
Edora Cloud bygger på Origo OS og tilbyder danske kunder drift på dansk jord med fuld selvbetjening til dimensionering af kapacitet, netværk, sikkerhed og meget mere – på niveau med løsninger fra Microsoft, Google og Amazon. Udover klassiske virtuelle maskiner (VM’er) inkluderer Edora Cloud også Kubernetes-drift, hvor al infrastruktur er defineret som kode, hvilket sikrer en fleksibel og skalerbar løsning.
Edora Cloud er designet til at imødekomme kravene fra særligt regulerede markeder, hvor kunderne har behov for fuld kontrol over, hvor data opbevares og driftes. Med en konkurrencedygtig prisstruktur tilbyder Edora Cloud løsninger i tre varianter: ren public cloud, private cloud samt on-premises, hvor kunderne kan installere løsningen i egne datacentre.
Edora er også tilgængelig på SKI 02.22, der omhandler Statens og kommunernes indkøb af IT-drift, inklusiv cloud, datacenter, netværk, applikationer, co-location, slutbrugerservices og sikkerhedsservices.
Edora er en privat IT-virksomhed, der er specialiseret i udvikling af forretningskritiske IT-løsninger. Med hovedkontor på Charlottenlund Slot har Edora en lang historie i IT-branchen og beskæftiger over 100 medarbejdere. Virksomheden servicerer halvdelen af Danmarks kommuner og leverer samfundskritiske IT-løsninger til det offentlige.
Edora Hosting er en pålidelig leverandør af hostingløsninger til kritiske offentlige systemer, herunder drift af NemRefusion 3.0, som håndterer udbetalinger på 60 milliarder kr. årligt. Med over halvdelen af Danmarks kommuner på WorkForcePlanner-løsningen, der også driftes af Edora Hosting, sikrer virksomheden stabil og effektiv drift gennem moderne datacentre og et tæt samarbejde med Interxion, der garanterer høj tilgængelighed og modstandsdygtighed på tier 4-niveau.
Kontakt: Mads Hedegaard, Edora A/S, mail: mhe@edora.dk