Branchen for genanvendt elektronik er i rivende udvikling, og det samme gælder den digitale platform for fornyet elektronik, Refurbed.
Virksomheden har siden grundlæggelsen i 2017 nu rundet sin anden milliard euro i gross merchandise value, der betegner den samlede salgsværdi, som platformen har opnået på tværs af sine 12 europæiske markeder, herunder Danmark.
– Vi er utroligt stolte af at have fordoblet vores salgsværdi fra én til to milliarder euro på rekordtid. Det er et klart bevis på, at danske forbrugere i stigende grad vælger genanvendt elektronik som et bæredygtigt og økonomisk valg. Det er i tråd med vores ambition om at gøre genanvendt elektronik til en normal forbrugskategori som en hvilken som helst anden, siger Peter Windischhofer, medstifter og CEO for Refurbed.
Stærk vækst i Danmark
Refurbed har haft en bemærkelsesværdig vækst i Danmark, og virksomhedens danske salgstal har været eksplosive, siden platformen indtog det danske marked i 2022.
I løbet af de sidste to år har Refurbed blandt andet opnået B Corp-certificering, lanceret en ny sportskategori og en banebrydende regnemodel, der måler elektronikprodukters klimaftryk.
Virksomheden har siden 2022 allerede budt velkommen til over 100.000 danske kunder. Dermed er Danmark nu det næststørste marked for el-løbehjul og elcykler – kun overgået af Refurbeds hjemmemarked i Østrig.
Skruer op for ambitionerne i 2025
Ambitionerne for Refurbed vokser i Danmark, og i 2025 intensiverer virksomheden arbejdet med at skubbe forbrugere, virksomheder og politikere i en mere cirkulær retning.
Samtidig styrker Refurbed sine indsatser for at forlænge elektronikprodukters levetid og reducere deres miljøpåvirkning. Virksomheden støtter fortsat EU’s Ecodesign-forordning, kæmper for mere fair konkurrence under Right to Repair-direktivet og arbejder gennem EUREFAS for stærkere lovgivning, der fremmer cirkulære løsninger i Danmark og Europa.