Sectech Danmark bliver den første sikkerhedsmesse i Skandinavien i 2020, da arrangementet finder sted den 25. – 26. marts i Bella Center i København. Tidligere har messen altid fundet sted i løbet af efteråret, men nu bliver det altså et forårs-arrangement. Baggrunden er, at de største sikkerhedsmesser i Skandinavien og Europa – henholdsvis Skydd i Stockholm og Sicherheit i Essen – finder sted i løbet af efteråret 2020.
Messedelen på Sectech 2020 fokuserer på elektroniske produkter og teknologibaserede tjenester inden for fysisk sikkerhed. Dertil skal føjes seminarer, der dækker alt lige fra teknologi og forretningstendenser til, hvordan aktører på sikkerhedsmarkedet kan bidrage til – og drage fordel af – IoT-udviklingen mod smartere hjem, bygninger og hele byer.
Sidste år flyttede Sectech fra Scandic Hotel Scandinavia til Bella Center. Der var ikke meget tid til forberedelsen, men samarbejdet med Bella Center fungerede godt og har nu ført til, at vi flytter begivenheden til marts måned. Derudover har det gode samarbejde med Bella Center resulteret i en omkostningseffektivitet, som kommer udstillerne til gode i form af betydeligt lavere udstillingspriser. Det gælder især dem, der reserverer deres stand i august, september og oktober.