Danisense lancerer nu en række strømtransducere med spændings-output, designet til at strømline arbejds-flowet for ingeniører, der anvender dataopsamlings- (DAQ) systemer. Tranducerne har belastningsmodstanden integreret direkte i strømtransduceren, hvilket imødegår risikoen for misfortolkninger af de målte data. Med et enkelt datablad kan brugerne med det samme påbegynde præcise og pålidelige strømmålinger i deres specifikke applikationer.
Til dataopsamling anvender brugerne typisk en række instrumenter ud over de gængse oscilloskoper. Disse instrumenter mangler ofte en direkte strømsensor. Når brugere derfor har brug for en præcisionsmodstand til strømmåling, skal de tilføje en belastningsmodstand for at forenkle målingen. Det udgør som regel en betydelig udfordring, da brugerne skal tilpasse specifikationerne for en strømsensor til belastningsmodstanden. Kompleksiteten i disse specifikationer giver en betydelig risiko for fejl.
DS-, DM- og DL-serierne af strømtransducere med spændings-output fra Danisense giver brugerne højpålidelige og præcise muligheder for målinger af AC- og DC-strømme fra 55A op til 3.000A. Transducererne er ideelle til en lang række applikationer især i hårde miljøer og ved høje temperaturer som inden for e-mobilitet samt sol- og vindenergisektorerne. Højtemperaturegenskaberne i Danisenses strømtransducere er især velegnede inden for disse områder. De giver et 1V- eller 10V BNC spændings-output samt en stor åbning (aperture) op til 68mm og meget små linearitetsfejl. Alle produkter er kapslet helt i aluminiumshuse af hensyn til optimal støjskærmning og er baseret på Danisenses Fluxgate-teknologi. Denne kompenserede closed-loop teknologi med sin faste udstyringsfrekvens og fluxdetektering af 2. ordens harmoniske giver klassens bedste præcision og stabilitet.
Til højeffekt strømmålinger op til nominelt 11kA egner DR-seriens produkter sig især til opgaven. Transducerkernen er optimeret til en stor immunitet overfor eksterne magnetfelter. DR-serien har desuden en ekstra stor aperture (op til 150mm), meget lave linearitetsfejl samt en 3-pin XLR minikonnektor til spændings-output foruden et avanceret sensorbeskyttelseskredsløb (ASPC).
For mere information om Danisense strømtransducere med spændings-output, besøg venligst: https://danisense.com/products/