Lenovo lancerer deres største opdatering nogensinde inden for storage med en bred vifte af state-of-the-art løsninger, der klæder virksomheder på til at kunne matche og håndtere den accelererende udvikling inden for kunstig intelligens.
AI er efterhånden blevet reglen frem for undtagelsen. Alligevel afholder mange virksomheder sig fra at investere i teknologien blandt andet på grund af manglende indsigt i teknologiens investeringsafkast og utilstrækkelige skaleringsmuligheder. Ifølge Lenovos nye AI-nomics-rapport er en tredjedel (33,3 procent) af de it-chefer og beslutningstagere, der endnu ikke har investeret i AI, bekymret for finansielle risici og usikkert AI-afkast.
Men med de nye storage-løsninger gør Lenovo det nu nemmere for både virksomheder og datacentre at udnytte data optimalt – samtidig med, at de lever op til de stigende krav for datalagring.
Lenovos nye produktportefølje er et robust modsvar til samfundets eksploderende datamængder og virksomhedernes voksende behov og efterspørgsel på fleksible og skalerbare løsninger. Den øger både ydeevne og effektivitet – uden at gå på kompromis med hverken sikkerhed, afkast eller bæredygtighed.
Porteføljen indeholder 21 forskellige ThinkSystem- og ThinkAgile-modeller, der alle har den nødvendige power og effektivitet til at påbegynde arbejdet med AI, støtte medarbejderne i deres daglige opgaver og maksimere værdiskabelsen for virksomhederne.
Blandt de mange nyheder finder man opdaterede ThinkSystem-storagesystemer, der har op til tre gange højere ydeevne og giver energibesparelser på op til 97 procent sammenlignet med tidligere generationer.
Læs meget mere om alle Lenovos nye storage-løsninger her.