Danskerne beholder i gennemsnit kun deres smartphone i 2,7 år, selvom den i langt de fleste tilfælde kan bruges i op til seks år. Det vil markedspladsen for genanvendt elektronik, Refurbed, ændre på med forsikringen, Refurbed Plus, som gør levetiden på allerede genanvendt elektronik endnu længere.
En undersøgelse fra Norstat viser, at hver tredje dansker har haft en skade på smartphonen inden for de sidste to år. Heraf vælger 70 procent at leve med skaden, indtil telefonen – ofte kort efter udskiftes med en ny.
Det vil sige, at et stort antal smartphones udskiftes, selvom dens levetid nemt kunne forlænges med en reparation. Det fører til et stort ressourcespild og ikke mindst en omfattende CO2-udledning. Problemet er dog, at tæt på halvdelen af danskerne ikke har en forsikring, der dækker skader på smartphones, så levetiden kan forlænges. Det viser undersøgelsen fra Norstat.
Det vil markedspladsen for genanvendt elektronik, Refurbed, ændre på med en ny forsikring, Refurbed Plus, som kan fås til virksomhedens genanvendte og klimavenlige smartphones, tablets og smartwatches.
Elektronikaffald skader miljøet
Danskernes elektronikforbrug buldrer derudad og det samme gælder mængden af elektronisk affald, der nu udgør den hurtigst voksende affaldsstrøm i verden.
En rapport fra The Global E-Waste Statistics Partnership 2020 viser, at den globale mængde e-affald vokser med 2,5 millioner tons om året, og at samtlige mennesker på kloden i gennemsnit hver især genererede 7,3 kilo e-affald på ét år. Samtidig estimeres det i rapporten, at 50 tons kviksølv på globalt plan ender i miljøet på grund af e-affald.
Fakta om Refurbed Plus
- Kan tilkøbes af privatkunder til tablets, smartphones og smartwatches, der købes gennem Refurbed
- Forsikringen dækker skader forårsaget af væske/vand, skader påført af andre, skader forårsaget af fald/tab, skader og brud på skærmen, brandskader, tyveri og indbrud
- Når man tegner en Refurbed Plus-forsikring, planter Refurbed ét træ hver måned i hele perioden, man har forsikringen aktiv
Læs mere om Refurbed Plus her.