Axcon har opnået en ny og spændende, højteknologisk ordre, der er en udvidelse af det igangværende teknologiprojekt, som Axcon i samarbejde med Max Planck Instituttet for gravitationsfysik og DTU Space arbejder på til Det Europæiske Rumfartsagentur (ESA). Ordren skal sikre, at der kan udføres yderligere og parallele videnskabelige experimenter. En prototype af systemet blev leveret i sidste efterår.
Systemet har 24 high speed analoge inputs og outputs og indeholder i øvrigt end række Xilinx Spartan 6 devices som kommunikerer gennem 14 højhastighedslinks ved hastigheder op til 3.2Gb/s. Systemet er en del af det Europæiske Rumfarts Agenturs LISA mission og visioner frem til 2025.
Aftalen er indgået i et tæt samarbejde med DTU Space og skal leveres til det Europæiske Rumfarts Agentur denne sommer.
Axcon har siden 2003 udviklet elektronik og software indenfor de mere komplekse områder i den embeddede verden, herunder en lang række avancerede printkort ofte med udgangspunkt i de tungere dicipliner indenfor FPGA udvikling.